Priser steg med 700 procent

DEBAT: Priserne er steget ca. 700 pct. og skyldes næppe markedsøkonomien, skriver adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen som svar på debatindlæg af Jan Kruse Hansen.

Af Ida Sofie Jensen
Adm. direktør Lægemiddelindustriforeningen

I gårsdagens debatindlæg omtalte Jan Kruse Hansen og Industriforeningen for Generiske Lægemidler i meget rosende vendinger markedsøkonomiens positive betydning for danske patienter.

Og som Jan Kruse udtrykte det: "Hvordan er denne for skatteyderne og patienterne gunstige situation opstået?"

Det er i hvert fald ikke prisudviklingen på det mest solgte kolesterolsænkende lægemiddel i Danmark, som Jan Kruse tænker på.

Jeg har for nemheds skyld udarbejdet nedenstående kurve. Den viser udviklingen i tilskudsprisen pr. enhed på Simvastatin, 40 mg i 100 styks pakning fra januar 2005 og til gårsdagens pristakst.

<img src="@nyimg=1154@" />

Prisstigningerne i de første måneder af 2007 er ca. 700 procent. Med andre ord en markant prisstigning! Er det prisstigningerne, som er udslag af benhård priskonkurrence, sådan som Jan Kruse udtrykker det? I så fald er det en anden priskonkurrence, end den der normalt omtales sammen med ord som markedsøkonomi.

Figuren viser prisstigninger på generiske lægemidler, som kun kan lade sig gøre, fordi IGL har valgt at stå uden for prisaftalen mellem lægemiddelindustrien og Indenrigs- og Sundhedsministeren. Prisstigninger som medfører en merudgift for det offentlige og patienterne på 360 mio. kroner om året, og alene de seneste 14 dage har Jan Kruses medlemmer øget deres indtjening med 14 mio. kroner på blot én pakningsstørrelse eller med andre ord ca. 1 mio. kr. om dagen.

Pris og effekt skal altid stå i forhold til hinanden. Så når priserne stiger så markant på generiske lægemidler, bør det automatisk få lægen til at overveje at ordinere et nyt og mere effektivt lægemiddel til patienten.

Forrige artikel Bevar troen på markedsøkonomi Næste artikel Skal det være kvalitet? Skal det være kvalitet?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.