PLO til Falck: Det private gør ikke nødvendigvis tingene bedre og billigere

REPLIK: Falcks chef skaber debat om, hvad det offentlige og det private skal levere i sundhedsvæsenet. Tag udgangspunkt i, hvor borgerne får det bedste tilbud for skattepengene, skriver PLO's direktør, Jonatan Schloss.

Af Jonatan Schloss
Direktør, PLO

Hvor er det befriende med nogle nøgterne analyser og kommentarer fra Falcks topchef, Jakob Riis, til debatten om, hvad det offentlige og det private skal levere i fremtidens sundhedsvæsen.

Man kan kun håbe, at de folkevalgte går ind i debatten og gerne også på en fornuftspræget og ikke kun ideologisk præget måde.

Mit håb er, at debatten kan tage udgangspunkt i, hvor skatteborgerne får det bedste sundhedstilbud for skattepengene. Og her må man sige, at der kan være store forskelle. 

Hver dansker betaler via skatten i gennemsnit 1.400 kroner for 24 timer i døgnet året rundt adgang til gratis almen medicinsk lægehjælp.

Dette uanset, hvor meget du ryger, drikker eller vejer. Og dette uanset, hvor mange gange du ringer eller mailer eller besøger eller videokonsulterer din faste egen læge eller benytter dig af det ligeledes døgndækkende lægevagtsystem.

For de 1.400 kroner kan du få samtaleterapi, behandling af din depression, få diagnosticeret og behandlet din KOL, diabetes, forhøjet blodtryk, få udført mindre kirurgi, få talt om livets problemer, få tjekket dit udslet eller din mulige hudkræft.

Bliver ikke nødvendigvis bedre og billigere
Nærmeste sammenligning i den del af sundhedsvæsenet, som folk frivilligt kan tilkøbe, er sundhedsforsikringerne.

Skal du som borger ud at købe en sundhedsforsikring, så koster det cirka 1.700 kroner om året. Her skal man være klar over, at man ikke kan få hjælp til sine kroniske sygdomme, som man havde, inden forsikringen blev tegnet.

Man kan ikke få akut behandling, undersøgelser relateret til graviditet, hjælp til behandling af kønssygdomme, fedmebehandling, medfødte lidelser, søvnapnø, parterapi, nedsat syn og hørelse, hjerte-kar-lidelse, følgesygdomme på grund af alkohol, forebyggende behandling og undersøgelser, fobier, spiseforstyrrelser, ADHD eller autisme.

Man får heller ikke adgang til fysisk konsultation hos en praktiserende læge. Med andre ord vil en typisk sundhedsforsikring lige præcis ikke dække alle de almindelige årsager til, at folk har brug for lægehjælp. Dette til en højere pris end den skatteborgerfinansierede sundhedsordning.

Min pointe: Ting bliver ikke nødvendigvis bedre og billigere af, at borgerne selv skal købe dem på et privat marked. Nogle gange bliver det billigere og bedre af, at det offentlige køber ind i det private på fællesskabets regning.

Forrige artikel Psykiater: Tving ikke unge til at overholde restriktioner Psykiater: Tving ikke unge til at overholde restriktioner Næste artikel Professor i sundhedspolitik: Er der brug for endnu flere jordemødre, mens antallet af fødende falder? Professor i sundhedspolitik: Er der brug for endnu flere jordemødre, mens antallet af fødende falder?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.