Lægeforeninger: Moderaterne har helt ret, når de peger på behovet for flere geriatere
Ved at oprette ydernumre i geriatri kan vi sikre, at behandlingen af ældresygdomme forbliver et offentligt behandlingstilbud, hvor det ikke er patientens formue, der afgør adgangen til hjælp, skriver Susanne Wammen og Ann-Louise Reventlow Mourier.
Moderaterne har helt ret, når de peger på behovet for flere geriatere, sådan som partiets formand Lars Løkke Rasmussen og politisk ordfører Monika Rubin beskriver det i en artikel i Altinget 30. april.
Antallet af ældre på 80 år og derover forventes at stige med 330.000 personer eller 110 procent fra sidste år og frem til år 2070. Det betyder, at behovet for specialister i behandling af ældres sygdomme vil vokse markant.
Samtidig kan vi se, at både det nære sundhedsvæsen og sygehusene allerede i dag kæmper med at levere en tilstrækkelig god og sammenhængende behandling til de mest syge ældre borgere. Også det taler for, at vi uddanner flere geriatere.
{{toplink}}
Moderaterne foreslår, at der oprettes klinikker med ydernummer til geriaterne i det nære sundhedsvæsen.
Vi kan både i Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger se flere gode argumenter for at oprette ydernumre for geriatere, så de kan oprette klinikker i det nære sundhedsvæsen, og vi er parate til at støtte forslaget. Og det skal tænkes ind i en bredere styrkelse af behandlingen af de ældre medicinske patienter.
Oprettelse af ydernumre
Sagen er jo, at vi i dag kun har 180 geriatere i hele landet. Og vi er helt enige med Moderaterne i, at geriaterne naturligvis ikke skal overtage de opgaver, der ligger hos de 3.500 praktiserende læger.
Vi skal opruste geriatriske afdelinger på sygehusene, så de i højere grad kan rådgive kommuner og praktiserende læger i hele landet.
En styrkelse af geriatrien på sygehusene vil således kunne bidrage til at løse nogle af de udfordringer, som Løkke og Rubin peger på. Men den udvikling kan med fordel suppleres af et forsøg med oprettelse af ydernumre i geriatri, så vi får specialister i ældresygdomme ud i det nære sundhedsvæsen.
Forsøget må nødvendigvis tage afsæt i, at vi i dag har under 200 speciallæger på området. Det betyder, der til en start vil være tale om få ydernumre.
Måske skal man begynde i én region. Og forsøget skal sikre et tæt samarbejde mellem de praktiserende geriatere, almen praksis, kommuner og sygehuse, så vi udnytter speciallægerne til størst mulig gavn for patienterne, uanset hvilken sektor de hører til i.
Vi ser for øjeblikket en tendens til, at flere speciallæger forlader det offentlige sundhedsvæsen og etablerer sig som private læger, hvor patienterne selv skal betale for behandlingen. Den udvikling skaber større ulighed i sundhed og strider mod de fundamentale principper, som vores sundhedsvæsen bygger på.
Ved at oprette ydernumre i geriatri vil vi kunne være med til at sikre, at behandlingen af ældresygdomme kan forblive et offentligt behandlingstilbud, hvor det ikke er patientens formue, der afgør adgangen til hjælp. Også det taler for, at vi kommer i gang med et forsøg med oprettelse af ydernumre i geriatri.
DSAM: En udifferentieret behandlingsgaranti vil svække det offentlige sundhedsvæsen yderligere
Ældrelæger: Manglen på speciallæger svigter multisyge ældre
