DSAM: En udifferentieret behandlingsgaranti vil svække det offentlige sundhedsvæsen yderligere

Dansk Selskab for Almen Medicin støtter Lægeforeningens forslag om differentieret behandlingsgaranti.

En udifferentieret behandlingsgaranti risikerer nemlig at få alvorlige konsekvenser for vores offentlige sundhedsvæsen

Privathospitaler har ikke et akutberedskab til rådighed. Derfor kan de ikke operere patienter med komplicerede lidelser såsom hjerte- eller lungesygdom. Det vil sige patienter, som fejler flere sygdomme vil ofte ikke kunne gøre brug af behandlingsgarantien.

Det medfører stor ulighed i sundhed, at det kun er de mindst syge, som kan få behandling indenfor 30 dage. Privathospitaler har i modsætning til offentlige hospitaler selektionsret.

Det vil sige, at de har ret til helt at afvise patienter, som er for komplicerede og for syge.

Patienter med svær sygdom betaler prisen  

Sundhedspersonale er i høj grad søgt ud i det private, fordi den øgede kapacitet her har øget efterspørgslen på personale. Derfor står operationsstuer og sengeafdelinger nu tomme i det offentlige sygehusvæsen, som må køre med nedsat kapacitet.

Det går især udover de patienter med svær sygdom, som ikke kan behandles på privathospitalerne.

Det offentlige sundhedsvæsen har i modsætning til privathospitalerne en forpligtelse til at oplære nyt personale og udføre forskning, så vi kan blive klogere og dygtigere og opnå større faglighed.

Hvordan kan vi fremover sikre denne uddannelse?

Offentlige sundhedskroner til udenlandske fonde

De fleste privathospitaler er efterhånden opkøbt af udenlandske kapitalfonde , som har investeret hundredvis af millioner kroner i det danske sundhedsvæsen.

Med en ventetidsgaranti på 30 dage vil flere og flere offentlige sundhedskroner blive tilført disse udenlandske investorer fremfor at blive tilført vores offentlige sygehuse.

Når store kapitalfonde investerer i vores sundhedsvæsen, risikerer man en udvikling henimod dyr overdiagnostik og overbehandling, fordi økonomiske hensyn til aktionærer risikerer at veje tungere end de faglige hensyn.

{{toplink}}

Hvis en udifferentieret behandlingsgaranti sættes i værk, risikerer vi at skubbe til en sådan udvikling, på grund af manglende overordnet styring på området.

Vi har set det med Alles lægehus, og der er også rejst bekymring indenfor fertilitetsområdet.

Antallet af MR-skanninger af knæ på privathospitaler er steget fra 19.000 i 2020 til 27.000 i 2022. Er det et kvalitetsløft? Eller er det dyr overdiagnostik uden behandlingsmæssig konsekvens?

Vi bliver nødt til at have en debat om disse prioriteringer. Netop i en tid hvor Sundhedsstrukturkommissionen er sat i verden for at få bedre styring med sundhedsvæsenet.

Og samtidig med, at Danske Patienter og de Lægevidenskabelige Selskaber er gået sammen i et projekt støttet af Danske Regioner kaldet ”Vælg Klogt”, hvor fokus er en bedre faglig prioritering i sundhedsvæsenet, og hvor ”mere ikke altid er bedre”.

Mindre ideologi mere faglighed

I Dansk Selskab for Almen Medicin ligger det os meget på sinde at finde og behandle de syge og lade de raske være raske samt give mest til dé patienter, som har det største behov.

Samtidig ønsker vi at fremme samarbejdet med relevante sundhedsaktører. Privathospitaler kan være et godt alternativ, men det skal bruges på en faglig hensigtsmæssig måde.

Vi må have en differentieret styring og økonomisk prioritering af behandlingen i vores sundhedsvæsen.

For en blind ideologisk tilgang til, at private alternativer skal styrkes, risikerer at medføre øget ulighed, et dyrere sundhedsvæsen, faldende faglighed og viden.

Det er en kompleks problemstilling, og vores store ønske er, at politikere og debattører vil behandle emnet mindre ideologisk og mere nuanceret med omtanke for vores patienter og vores samlede sundhedsvæsen.

debat@altinget.dk