Overlæge: Ethvert paradigmeskift tager tid

DEBAT: Det er fremskridt, at der i dag tales mere om prioritering end nogensinde før, skriver overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Rolighed Christensen. I Danmark har vi kompetencerne til at prioritere – nu mangler blot beslutsomhed.

Af Hanne Rolighed Christensen
Ledende overlæge på Bispebjerg Hospital

Alle taler om prioritering. Det er på alle møders dagsorden. Det er rart at tale om prioritering: vise, at man er up to date. I al fald så længe det ikke rammer en selv, eller man skal forklare det i fjernsynet over for en emsig journalist, der hyppigst kun ser på enkelte navngivne tilfælde.

Emnet fortjener bedre. Det er nemlig ligesom dårligt vintervejr nødvendigt, uanset om man kan lide det eller ej. De færreste angiver en løsning, men de fleste – politikerne undtaget – siger prioriteringsinstitut, dog uden at komme nærmere ind på tærskelværdier, økonomiske overliggere og lignende mere ubehagelige spørgsmål, herunder omkostningsbestemte afledte faktorer.

Disse faktorer kendes sjældent og er dybest set uberegnelige. Helt udelade dem giver dog heller ikke mening. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Petersen, der i irritation over en ualmindelig ansvarsforflygtigende sidste valgdebat har skrevet en lille letlæst bog om emnet. Den burde være obligatorisk læsning for alle sundhedspolitikere.

Merværdien af ekstra behandlinger
Bogen præsenterer forskellige mål for omkostnings-effekt-studier, som blandt andet kan sætte tal, eller penge om man vil, på, hvor meget merværdi en nu ekstra behandling – udover den nuværende (selvfølgelig ikke ingen behandling!) – giver.

Det er selvfølgelig et fremskridt, men der mangler stillingtagen til selve beløbet. Skal man som NICE sige, at alt over cirka 300.000 kroner per QALY sjældent skal ibrugtages? En undersøgelse viser i øvrigt, at almindelige (modbydeligt udtryk – hvem er så ualmindelig?) danskere faktisk er mere fornuftige end folketingspolitikerne. Godt 50 % går ind for at indføre økonomiske grænser for merværdien af en behandling, men nærmere kommer man selvfølgelig ikke.

Vi taler mere og mere om prioritering
Ethvert paradigmeskift kræver tid. Nogle siger fem, færre ti år. De er nu næsten gået siden 2011, hvor Bent Hansen vovede pelsen ved at foreslå en mere håndfast og transparent prioritering. Man kan håbe, at ramaskrigenes tid nu er forbi. Og er man i sit mere benevolente hjørne, er det da et fremskridt, at der nu tales mere om prioritering end nogensinde før. Nu mangler vi blot at fremsætte forslag til grænser og så komme i gang med arbejdet.

Danmark har som de fleste andre lande data og kompetencerne, men mangler beslutsomhed og udryddelse af oplagte misforståelser.

Forrige artikel Hjernesagen: Retssikkerheden er alarmerende dårlig Hjernesagen: Retssikkerheden er alarmerende dårlig Næste artikel Kræftens Bekæmpelse: Fasthold fakta om HPV-vaccinen Kræftens Bekæmpelse: Fasthold fakta om HPV-vaccinen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.