Ordet "diagnosegaranti" er misvisende

DEBAT: Omtalen i medierne om regeringens nye udrednings- og behandlingsgaranti kan skabe urealistiske forventninger i befolkningen, mener bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen Jette Dam-Hansen.

Af Jette Dam-Hansen
Medlem af Lægeforeningens bestyrelse

I Lægeforeningen er der stor tilfredshed med, at sundhedsministeren nu
vil indføre en ny udrednings- og behandlingsgaranti.

Den indeholder mange af de elementer, som Lægeforeningen har arbejdet i årevis på at få indført, og det er positivt, at patienter nu får krav på at blive udredt inden for fire uger.

I de tilfælde, hvor det ikke fagligt er muligt at stille en diagnose - og det vil være tilfældet ved komplicerede lidelser - skal der lægges en konkret plan for det videre udredningsforløb.

"Udredningsgaranti" og ikke "diagnosegaranti"
I mediernes omtale er jeg flere gange stødt på vendingen "diagnosegaranti" som betegnelse for den ny rettighed. Det kan skabe urealistiske forventninger i befolkningen om, at læger altid kan nå frem til en konkret diagnose på en måned. Nogle sygdomme kan kræve mange og komplicerede undersøgelser.

Da udtryk har det med at gro fast efter kort tid, vil jeg derfor opfordre politikere, presse og andre til fra start at tale om en "udredningsgaranti".

Forrige artikel Sådan vil udrednings-garantien hjælpe os Sådan vil udrednings-garantien hjælpe os Næste artikel Behovet for prioritering forsvinder ikke Behovet for prioritering forsvinder ikke
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.