Behovet for prioritering forsvinder ikke

Af Mickael Bech & Kent Kristensen
Professor, COHERE, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi og lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Sundhedsvæsenet er på alle måde under pres og bliver ved med at være under pres for at kunne efterkomme efterspørgslen for behandling. Intet tyder på, at der pludselig kommer mange flere penge til væsenet, og sundhedsvæsenet har været priviligeret i en årrække af stigningstakter, som har ligget over niveauet på andre velfærdsområder.

Den danske debat er kommet til at handle om, hvorvidt vi skal have et prioriteringsinstitut eller ej. Det er paradoksalt af mange grunde. Der foregår allerede prioriteringer på alle niveauer af vores sundhedsvæsen. Der er allerede en række instanser, som bidrager til prioriteringer.

Prioritering er nødvendigt
Det er med begrænsede ressourcer ikke muligt at holde en standard og kapacitet, der gør det muligt at tage alle syge under den bedst mulige behandling, lige når det behøves.

Prioriteringer foretages dagligt. I en hel række tilfælde er de indirekte indlejret i en række beslutninger, som implicit medfører forskellige prioriteringer. I en hel række tilfælde overlader vi prioriteringerne til de mest udførende led. Debatten i medierne handler om behandling med Alimta for lungehindecancer, Herceptin til kvinder med brystkræft eller trombektomi til patienter med blodprop. Beslutninger om, hvordan ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt, er derfor uundgåelige.

Der er behov for at erkende og åbent diskutere prioriteringer, så vi dels får en højere grad af transparens i prioriteringerne, og så vi dels får en højere grad af forståelse af behov for prioritering. Vi får ikke nødvendigvis accept af de enkelte prioriteringer. Men hvis vi ikke tør diskutere prioritering åbent, så opnår vi aldrig forståelsen for behovet for prioritering.

Prioritering er ikke lig med besparelse
Prioritering handler om at bruge den afsatte mængde ressourcer eller midler på bedst mulig måde. Prioritering er derfor et spørgsmål om omfordeling af de offentlige ressourcer.

Det er vigtigt også at påpege, at prioritering ikke er det samme som besparelse. Der foregår allerede i dag en systematisk prioritering inden for lægemiddelområdet. Et af hovedkriterierne for generelt tilskud til lægemidler beror således på, om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi.

I en prioritering er alle ikke vindere
Prioriteringer fører omvendt til, at nogen får muligheder for forbedringer inden for deres områder, mens andre områder ikke får forbedringer og måske endda forringelser på deres område.

Behov for en national ramme for prioritering
Prioritering kan derfor også hurtigt blive præget af enkeltsager med vindere og måske specielt potentielle tabere i en prioritering. Hvis politikere, embedsmænd og sundhedsfagligt personale skal have en chance, så har de behov for at støtte deres konkrete beslutninger til en national ramme for prioritering.

Der er behov for, at vi får lavet et nationalt grundlag for at diskutere prioritering. Grundlaget skal præcisere, hvad prioritering er, og det skal udstikke de værdier eller mål, som bør tages i betragtning i en prioritering. Dette grundlag skal være forankret politisk såvel som folkeligt. Grundlaget skal udgøre rammen for en generel diskussion om prioritering og samtidig være et værn mod enkeltsagernes magt og ikke-synlige prioriteringsbeslutninger.

Et prioriteringsinstitut kan være én løsning
Der er behov for en systematisk vurdering af nye og allerede eksisterende behandlingsmetoder. Det første og vigtigste skridt lige nu er dannelse af nationalt grundlag for prioritering. Hvis et mindre sekretariat kaldet et nationalt prioriteringsinstitut er den rette til løsning af denne opgave, så er det fint.

Omvendt er vi formodentlig ikke klar til et større prioriteringsinstitut i Danmark som det engelsk NICE. Vores institutionelle struktur er væsentlig anderledes end den engelske, og derfor er vi formodentlig ikke klar til at lave forpligtende prioriteringer fra ét centralt prioriteringsinstitut.

Budskabet herfra er dog: Lad os nu få skabt grundlaget for transparent prioritering med nogle få, men basale forudsætninger for debatten. Og lad os lade være med at blive kvalt i at diskutere et stort prioriteringsinstitut. Det perfekte er som sagt nogle gange det muliges værste fjende.

debat@altinget.dk