Omsorgen der blev væk
Formanden for Dansk Sygeplejeråd har reageret på artiklen om sygehuse uden omsorg.
Af Connie Kruckow,
formand for Dansk Sygeplejeråd
Det er ingen hemmelighed, at sygeplejersker på landets hospitaler er under et stort arbejdspres. En ny undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen dokumenterer nogle af de konsekvenser, det har for patienterne: Kun omkring en procent af sygeplejerskernes arbejdstid går til psykoemotionel omsorg, dvs. samtale med patienterne i vanskelige situationer og lytte til patienternes tanker og bekymringer.
Det er ikke godt nok. Hverken for patienterne eller for sygeplejerskerne.
Systematisk fokus på mellemmenneskelige relationer
Hvis en patient er usikker på et pleje- og behandlingsforløb, skal sygeplejerskerne have tid til at give en ordentlig forklaring. Det er en forudsætning for, at sundhedsindsatsen kan lykkes. Det er også et centralt element i et moderne sundhedsvæsen, at sygeplejerskerne har tid til at trøste og udvise empati, når en patient har brug for det. For patienter er mennesker – ikke konservesdåser.
Patienter skal ikke repareres på samlebånd. Det siger sig selv. Vi er nødt til at tage de bekymringer og usikkerheder, der følger med at være syg og indlagt, alvorligt. Patienterne skal have de nødvendige informationer – bl.a. for at kunne medvirke til at reducere fejl og utilsigtede hændelser – og de skal føle sig trygge under indlæggelse.
Desværre er sygehusvæsenet skruet sammen på den måde, at høj produktivitet konsekvent vægtes højere end de mellemmenneskelige relationer. Politikerne har stirret sig blinde på at forkorte ventelisterne – og det har som konsekvens, at sygeplejerskerne ikke har tid og rum til bl.a. den professionelle omsorg.
Den udvikling skal ændres!
Et af redskaberne er at indtænke de mellemmenneskelige relationer meget mere systematisk i de styre- og kvalitetsmodeller, der allerede bruges i sundhedsvæsenet. F.eks. er det oplagt, at de mellemmenneskelige relationer får en meget fremtræden placering i det nye ”stjernesystem”, som sundhedsministeren vil rulle ud over sygehusene.
Negative konsekvenser for sygeplejerskerne
Den manglende tid til bl.a. psykoemotionelle samtaler har også store konsekvenser for sygeplejerskerne.
DSI-undersøgelsen viser bl.a., at patientkontakten og omsorgen for patienten er vigtige elementer i sygeplejerskernes fagidentitet. Men der er et gab mellem på den ene side sygeplejerskernes ansvarlighed og den idealfaglige forestilling om professionel omsorg, og på den anden side den omsorg, der er mulighed for at praktisere i hverdagen. Det øger risikoen for demotivation og udbrændthed blandt sygeplejersker.
Så det er vigtigt at gribe til handling. Allerede i dag mangler der 1.100 sygeplejersker på landsplan. Tallet bliver endnu højere, hvis der ikke gøres noget nu. Jeg ser en stor risiko for, at sygeplejerskerne begynder at søge andre græsgange, hvis de ikke føler, de har rammerne til at udføre et ordentligt arbejde, som de kan være stolte af.
