Forebyggelse er ikke kun et spørgsmål om penge

Forebyggelse handler ikke kun om penge, det mener sundhedsministeren. Han mener, at det handler om at få ændret holdninger.

Af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

Ånden er redebon, men kødet skrøbelig. Sådan beskrev Bente Klarlund Pedersen forleden den politiske opbakning til sundhedsfremme (Altinget, 4. september). Bente Klarlund Pedersen er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, og derfor lytter jeg gerne til hendes mening.

Men denne gang må jeg melde hus forbi. Regeringen er ikke bare åndsfrisk. Vi går også i kødet på problemerne. Fra første dag har vi sat mange kræfter ind på at forebygge de livsstilssygdomme, der i stigende grad udgør en bombe under sundhedsvæsenet.

Danskerne synker dybt i sofaen, under vægten af sodavand og junkfood. Vores børn og unge er i fare for at blive overvægtige og ramt af gammelmandssukkersyge (diabetes 2). Der er endda risiko for, at fremtidens generationer kommer til at leve kortere end voksengenerationen i dag på grund af usund livsstil. Desværre kan jeg som sundhedsminister ikke bare forbyde sodavand og slik og tvinge den inaktive del af befolkningen til motion.

Penge ingen recept
Jeg vil heller ikke bare udskrive en check på flere milliarder, som Bente Klarlund ordinerer som løsningen på vores sundhedsproblemer. Penge er ikke løsningen på alt. Og hvis man skal have noget ud af at bruge flere penge, forudsætter det, at man ved, hvad der skal gøres. Det vil sige vide, hvad der virker. Her står forebyggelse stadig over for en betydelig udfordring på centrale felter, f.eks. forebyggelse af overvægt og sikring af vedvarende vægttab.

Det er vigtigt, at forebyggelse sker på et oplyst grundlag. Det har jeg også hørt Bente Klarlund sige flere gange. Derfor har jeg sammen med TrygFonden og i øvrigt efter forslag fra Det Nationale Råd for Folkesundhed iværksat den store KRAM-undersøgelse

Undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen vil kortlægge danskernes sundhed vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion, med særlig vægt på fysisk aktivitet og kondition. Undersøgelsen omfatter op til 15-20 kommuner og et meget stort antal borgere.

Der gøres noget
I mellemtiden sidder regeringen ikke på hænderne. Alene på de nævnte områder er der mange initiativer, som pladsen her ikke giver mig mulighed for at nævne. Lad mig fremhæve Sundhedstegnet, som er med til at børnene får en sundere hverdag i dagsinstitutioner og skoler. Sammen med Børn i Bevægelse skal det forhindre, at børn og unge får en dårlig start på livet.

Rygning er et andet væsentligt indsatsområde. Som opfølgning på debatåret i 2005 om passiv rygning kom regeringen i foråret med et udspil, der med rygeforbud og krav om rygepolitikker skal få røgen til at lette i Danmark. Udspillet skal nu drøftes med Folketingets partier.     

Og så er der – den manglende – motion. Danskerne må gerne røre sig noget mere. Det skal kampagnen ”Gang i Danmark” lave om på, med Kronprinsen som protektor for året. I torsdags satte jeg kommunerne og de frivillige foreninger stævne til en inspirationskonference, der var optakt til et helt år med motion og aktiviteter over hele landet. Der var stor interesse for konferencen og i projektet, også selvom der ikke er fulgt en check med på flere milliarder kroner.

I det hele taget handler forebyggelse ikke kun om størrelsen på pengepungen eller forbud. Det handler om oplysning til danskerne og en masse gode ideer og initiativer til, hvordan den enkelte kan leve et sundere liv.

Forrige artikel Hvordan går det med kvaliteten? Næste artikel Omsorgen der blev væk
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.