Ny ordfører fra Venstre

Venstre opprioriterer sundhed. Sådan siger deres nye psykiatri- og forebyggelsesordfører Birgitte Josefsen.

En opkvalificering af sundhedsdebatten, eller i hvert fald Venstres indspark til den. Birgitte Josefsen er ny ordfører for Venstre med forebyggelse og psykiatri som ansvarsområde.

Derved indskærpes Jørgen Winthers ordførerskab, men kun fordi Venstre længe har tænkt, at området var så stort, så der godt kunne bruges to ordførere.

”Der er ikke tale om en ny drejning i vores politik, fordi jeg er blevet udnævnt. Vi har alene valgt ændringen, fordi det er et stort område. Men jeg håber det vil lykkedes mig at sætte mere fokus på psykiatrien,” siger Birgitte Josefsen.

Rygelov og psykiatriaftale
I efteråret står en genforhandling af psykiatriaftalen samt en ny rygelov øverst på den nye ordførers liste over opgaver, der skal klares. Men det er hun kun begejstret for.

”Folk ude i landet brokker sig ofte over læger eller sygeplejersker, så plejer jeg at sige, at det godt kan være, at det er svært at drive et sundhedsvæsen, men det er umuligt uden læger og sygeplejersker,” siger hun.

Selv er hun uddannet sygeplejerske og sidder i kommunalbestyrelsen i Brønderslev Byråd. Som sygeplejerske arbejdede hun med psykiatri og glæder sig meget over at kunne beskæftige sig endnu mere med området.

Ingen nye bud
På fredag afholder Venstre en konference om rekruttering i sundhedssektoren, og det er et område, hvor der ifølge ordføreren skal gøres en indsats.

Hun vil ikke give nogle konkrete løfte til, hvad hun skal have gennemført som ordfører. Men hun taler om, at lægerne skal have flere værktøjer, som kan bruges, når de eksempelvis støder på folk, som har ondt i sjælen.

”Sygeplejersker skal i løbet af deres uddannelsesforløb omkring en psykiatrisk afdeling, det er ikke tilfældet for lægerne, og det synes jeg er en stor fejl.”

Venter på forhandlingerne
Den konkrete sag, hvor DepressionsForeningen slår på muligheden for, at en praktiserende læge kan henvise til en psykolog, kan hun ikke svare direkte på.

”Jeg kan hverken svare ja eller nej. For at henvise til den rette behandling skal den rette diagnose stilles. Derfor er det vigtigt, at lægerne kan hente rådgivning og vejledning.”

Hun anerkender dog, at der er et problem i forhold til de mange danskere, som hvert år rammes af en depression eller angst, og at der skal gøres noget for dem. Hvad præcis må fagpersoner inddrages til at svare på.

Forrige artikel Sygehuse uden omsorg Sygehuse uden omsorg Næste artikel Fem forslag fra sundhedsministeren