Nul indendørs røg på arbejdspladsen redder liv

DEBAT: Nye tal viser, at 700.000 mennesker er udsat for tobaksforurenet luft på deres arbejdspladser, skriver Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse, der opfordrer til også at forbyde rygekabiner.

Af Inge Haunstrup Clemmensen
Overlæge i Kræftens Bekæmpelse

Når man på Christiansborg i disse dage forhandler om revideringen af lov om røgfri miljøer, vil et af de områder, som er i spil være rygning på arbejdspladsen. Den nuværende lovgivning giver mulighed for at tillade rygning indendørs mange steder, fx på enkeltmandskontorer og i rygekabiner på en arbejdsplads. Ifølge regeringens udspil til en revideret lov om røgfri miljøer skal det fremover være slut med rygning på enkeltmandskontorer, men det vil stadig være muligt for arbejdspladser at tillade rygning i rygerum eller rygekabiner.

Tobaksforurening er et reelt problem
Nye beregninger fra SIF viser, at 700.000 mennesker er udsat for tobaksforurenet luft på arbejde, og cirka 180 personer dør årligt, fordi de har været udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen. Passiv rygning er kræftfremkaldende i mennesker i samme kategori som asbest. Ved rygning i rygerum og rygekabiner forsøger man at spærre de kræftfremkaldende stoffer inde, men det er en halv løsning. Det er alt for alvorligt et sundhedsproblem til at lade det være op til de enkelte virksomheder at løse lokalt. 

Rygekabiner og rygerum beskytter ikke folk mod passiv rygning
Der er videnskabelig dokumentation for, at rygekabiner og rygerum og rygning på enkeltmandskontorer ikke beskytter andre mod udsættelse for de skadelige stoffer i tobaksrøg. Røgen spreder sig til gangarealer og andre rum gennem sprækker, og når døre åbnes. Både overflader, støv og luft bliver forurenet med røgens stoffer i tilstødende rum. Selv i små mængder er tobaksrøg skadeligt. Der findes ikke noget sikkert niveau for udsættelse for tobaksrøg, så luften indendørs skal være helt fri for alle de skadelige stoffer fra tobaksrøg, også de stoffer, der ikke kan ses eller lugtes.

 

Forrige artikel Øfeldt er ikke højt specialiseret genoptræning Næste artikel Hvor bliver ambitionerne af? Hvor bliver ambitionerne af?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.