Minister og regioner åbner for ændringer i aftaler om mindre tvang i psykiatrien
Sundhedsminister Magnus Heunicke åbner for at justere i de partnerskabsaftaler med regionerne, der skal nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, når der skal fastsættes nye målsætninger for at nedbringe tvang i psykiatrien. Danske Regioner er klar til at justere samarbejdsaftalerne hurtigst muligt, og også SF og V presser på for ændringer.
Der kan blive brug for at ændre i de aftaler mellem Sundhedsministeriet og regionerne, der viser vejen for, hvordan regionerne skal nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.
Sådan lyder budskabet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et nyt folketingssvar til Folketingets sundhedsudvalg.
Ændringerne af aftalerne kan komme på tale, når der i forbindelse med den bebudede 10-årsplan for psykiatrien skal fastsættes nye mål for mindre tvang i psykiatrien.