Medicinalkoncern: Life science-strategi skal sikre fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen

Med sit udspil til en ny life science-strategi har regeringen taget et betydeligt skridt mod at gøre Danmark til en globalt førende life science-nation. Vi vil meget gerne fortsætte den konstruktive dialog om udmøntningen af strategien, skrive Roche-direktør Richard Wright. 

Fredag 16. april præsenterede erhvervsminister Simon Kollerup (S) regeringens ambitiøse udspil til en ny life science-strategi.

Strategien består af 38 konkrete og målrettede initiativer. Den rummer hele værdikæden fra grundforskning og udvikling af nye medicinske teknologier over produktion, kommercialisering og eksport til implementering af moderne medicinsk udstyr og lægemidler i det danske sundhedsvæsen. 

Ved præsentationen understregede Simon Kollerup, at life science-industrien i Danmark rummer et stort og uudnyttet potentiale. Det kan skabe vækst og velfærd i de kommende år – og dermed sikre grundlaget for et effektivt og innovativt sundhedsvæsen med patienten i centrum.

Jeg kan ikke være mere enig. Roche hilser derfor regeringens udspil til en ny life science-strategi varmt velkommen. Vi vil meget gerne fortsætte den konstruktive dialog om udmøntningen af strategien – og også om konkrete initiativer, der kan understøtte og styrke rammevilkårene for life science-industrien i Danmark. 

National strategi for sundhedsdata 
Fremtidens sundhedsvæsen vil være datadrevent. Sikker, let og smidig adgang til sundhedsdata er afgørende for udvikling af ny innovation, bedre behandlinger og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Regeringen foreslår derfor en skærpet indsats på sundhedsdataområdet. 

Roche støtter op om dette forslag. Vi vil samtidig gerne indgå i en tæt dialog med regeringen om en ambitiøs national strategi for sundhedsdata, som kan sikre, at Danmark får det fulde udbytte af sine data.  

Målet bør være at få en robust infrastruktur, så anonymiserede og aggregerede sundhedsdata hurtigt og enkelt kan overføres og deles på en sikker og fortrolig måde.

Det vil være til gavn såvel for forskning og udvikling af nye medicinske teknologier, for klinikerne, når de skal evaluere egen praksis, og for patienterne, som vil få hurtigere adgang til nye og bedre behandlinger. 

Personlig medicin skal styrkes 
Ved personlig medicin gives en behandling, der passer til den enkelte patient, baseret på dennes biologi og sygdommens genetiske udtryk. I dag anvendes personlig medicin ved behandling af en række livstruende og kroniske sygdomme. Denne udvikling vil kun gå hurtigere fremover. 

For kort tid siden annoncerede regeringen og Danske Regioner, at de vil videreføre den nationale strategi for personlig medicin frem til og med 2022. Det er en god beslutning. Den sikrer, at de aktiviteter, der allerede er i støbeskeen, kan fuldføres.  

Roche håber samtidig, at der vil blive mulighed for en frugtbar dialog med regeringen om udformningen af en ny national strategi for personlig medicin, der sikrer et fortsat fokus på dette område. Målet bør være at få en ambitiøs strategi, der sikrer øget fokus på forskning, udvikling og implementering af personlig medicin.

Det kan gøre Danmark til en førende global nation inden for personlig medicin. Samtidig bør danske patienter med livstruende sygdomme tilbydes genomsekventering og en målrettet behandling, når det er relevant og muligt.

Mere sundhed for pengene 
I de senere år er der udviklet en række nye diagnostiske løsninger og innovative lægemidler, som kan effektivisere sundhedspersonalets procedurer i hverdagen og give patienterne mindre belastende og mere effektive behandlingsforløb. 

De nye teknologier opfattes imidlertid ofte nærmere som en økonomisk byrde end en langsigtet investering i et mere effektivt og bæredygtigt sundhedsvæsen. Som led i  moderniseringen af sundhedsvæsenet ser vi frem til samarbejdet om udvikling af nye modeller for værdibaseret afregning af medicinsk udstyr og lægemidler. 

Modellerne kan med fordel baseres på sundhedsdata. Målet bør således være at udvikle afregningsmodeller, der reflekterer konkrete effektmål, for eksempel effekt ved tidlig indsats, effekt ved en given behandling og patientoplevet effekt. 

Fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen 
Med sit udspil til en ny life science-strategi har regeringen taget et betydeligt skridt mod at gøre Danmark til en globalt førende life science-nation, samtidig med at danskerne kan få et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

Det er en klog og fremsynet vision, som life science-industrien gerne vil bidrage til at omsætte i praksis. 
Industrien skal være en grundpille i et moderne og innovativt sundhedsvæsen, der til gengæld skal stimulere fortsat forskning, udvikling og innovation.

Erhvervspolitik og sundhedspolitik skal gå hånd-i-hånd. Regeringens nye life science-råd bør derfor få en aktiv rolle i udrulning og implementering af strategien. Rådet kan bidrage med at identificere barrierer og finde relevante og konkrete løsninger.

Det kan sikre, at strategien bliver en succes, og samtidig tilvejebringe grundlaget for fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen. 

Forrige artikel Scleroseforeningen: Forskning underprioriterer kroniske sygdomme i hverdagslivet Scleroseforeningen: Forskning underprioriterer kroniske sygdomme i hverdagslivet Næste artikel Dekaner: Forskning og udvikling skal integreres i ny dimensioneringsplan Dekaner: Forskning og udvikling skal integreres i ny dimensioneringsplan
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.