Magten i sygehusklynger er den største knast mellem KL og regioner

PODCAST: Formanden for Danske Regioner og næstformanden i KL var sammen med PLO’s formand samlet i en særudgave af Politisk Stuegang: Hvor enige og uenige er de om en kommende reform af sundhedsvæsenet? 

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Regeringen skal ikke bruge KL’s og Danske Regioners uenigheder som undskyldning for at nøle med at sætte gang i forberedelserne til en reform af sundhedsvæsenet.

Det var et af de fælles budskaber, da Politisk Stuegang havde samlet talsmændene for sundhedsvæsenets tre hjørnesten til en time lang debat.

En debat, der havde til formål at afklare, hvor regioner, kommuner og landets praktiserende læger er enige og uenige om, hvordan sundhedsvæsenet skal geares til fremtiden.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og næstformand i KL Martin Damm (V) afviser kritikken fra blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at KL og Danske Regioner ligger i en sundhedspolitisk skyttegravskrig i forhold til at blive enige om reformer af sundhedsvæsenet.

LÆS: Heunicke til KL og regionerne: "Kom op af skyttegravene"

KL: Uenighed er ikke et problem
I forhold til, hvor omfattende reformer sundhedsvæsenet skal igennem, så mener Martin Damm, at der er meget små uenigheder.

”Der er mange andre sager, man skal afgøre på Christiansborg, hvor man er delt i alle mulige lejre. Men her er vi jo alle sammen enige: Kom nu i gang. Så må vi tale os til rette om det, jeg vil kalde forholdsvis mindre ting,” siger Martin Damm i programmet, hvor han så senere bliver spurgt, hvorfor KL og Danske Regioner så ikke bare har gjort det.

Stephanie Lose afviser også, at regionernes og KL's uenigheder skulle være en hindring for regeringen. Hun ser nemlig jævnligt Folketinget træffe beslutninger, som enten KL eller Danske Regioner er stærke modstandere af, og giver tolkegebyret som eksempel.

Men modsat KL advarer hun mod hastværk med at tage beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal reformeres. Regeringen har lagt op til, at der nu skal være en periode, hvor sundhedsvæsenets parter høres.

”Jeg kommer ikke som formand for Danske Regioner til at skælde ud på en regering, der går i gang med en dialogproces. Jeg har prøvet at være formand for Danske Regioner, hvor en sundhedsreform var i støbeskeen, hvor der ikke var dialog med regeringen. Og det er ikke et scenarie, som jeg ønsker gentager sig,” siger Stephanie Lose.

Hun understreger dog, at hun synes, at regeringen så bør gå i gang med at gå i dialog.

Lose: Sundhedsstyrelsen bør starte på kvalitetsplan
Samtidig undrer det hende også, at regeringen ikke har sat mere forberedende arbejde i gang.

I debatten erklærer KL og Danske Regioner sig eksempelvis overordnet enige i, at der skal laves en form for kvalitetsplan for sundhedsopgaverne ude i kommunerne.

Stephanie Lose frygter, at Sundhedsstyrelsens kvalitetsplan kan blive et forsinkende led, hvis ikke styrelsen går i gang med at forberede den.

”Jeg gætter på, at Sundhedsstyrelsen ikke kan levere den på en halv dag, når man (politikerne på Christiansborg) så endelig har lavet en sundhedsaftale,” siger Stephanie Lose. Hun mener, at regeringen bør sætte en række forberedende arbejder i gang.

Mest frustreret er PLO's formand, Christian Freitag, der nu har været formand under fire sundhedsministre, der har lovet at skabe bedre sammenhæng for patienterne. Igen og igen er der kommet forklaringer på, hvorfor det udskydes, noterer han sig.

”Der er rent faktisk flere patienter, der dør af dårlig sammenhæng i dag, vil jeg vove at påstå, end der dør af coronavirus,” siger Christian Freitag. Han opfordrer også politikerne på tværs af partiskel til at droppe drillerierne i forhold til en kommende sundhedsaftale.

Debatten mellem de tre havde temaer
Flytningen af sygehusaktivitet til almen praksis og kommuner, kvalitetsplanen for kommunerne og bedre sammenhæng og samarbejde mellem sektorerne, var blandt de emner, hvor enigheden skulle testes.

I debatten stod det klart, at KL's og Danske Regioners største uenighed cirkler om, hvordan kommuner og regioner skal arbejde tættere sammen om de patienter, der bevæger sig på tværs af de regionale sygehuse, kommunerne og almen praksis. Helt konkret, hvordan regionale og kommunale politikere skal samarbejde på området, og i hvilket omfang. 

KL foreslog i et mini-udspil i efteråret, at man opretter 21 sundhedssamarbejder rundt om hvert af de 21 akutsygehuse.

Her skal ifølge KL i hvert sundhedssamarbejde være et politisk lag, hvor områdets borgmestre og regionens formand foretager overordnede prioriteringer og beslutninger for de fælles patientgrupper.

Svært at blive enige om sygehusklynger
Danske Regioner kom med sit indspark til regeringens sundhedsaftale i februar. Her fremlagde organisationen en anden model, hvor regionale og kommunale politikere omkring akutsygehusene mødes en gang om året og efter behov. Stephanie Lose fastholder, at KL’s model er for omfattende.

”Vi skal jo passe på, at vi ikke tilføjer endnu et lag til vores struktur, og at vi ikke skaber endnu mere bureaukrati og administration, end vi allerede har i forvejen. Og så skal vi passe på, at vi ikke skaber 21 forskellige løsninger,” siger Stephanie Lose.

Hun mener, at KL’s model rummer en fare for, at kommuner og regioner begynder at lave omfattende økonomiske forhandlinger i de 21 samarbejdsorganer.

Blandt sundhedsaktørerne har det været småt med støtte til KL’s udspil. Men ifølge Martin Damm holder KL fast i forslaget med de 21 sundhedssamarbejder. Samtidig undrer han sig over, at Danske Regioner advarer om, at politikerne er for tæt på beslutningerne i KL-modellen, når nu Danske Regioner kæmpede for livet i valgkampen med argumentet om, at det var vigtigt med lokale politikere.

Kommunalpolitikerne er afgørende i samarbejderne omkring akutsygehusene til spørgsmål om økonomi og prioriteringer, understreger han.

”Hvis der skal flyttes rundt, prioriteres nye ting, og vi skal flytte noget rundt, så må det være dem, der er valgt til at gøre det, der kan træffe den afgørelse,” siger Martin Damm. Han mener, at den regionale model er for løs og uforpligtende.

PLO støtter mest regionernes forslag
Christian Freitag bliver i programmet spurgt til, hvilket af de to forslag PLO foretrækker. Og her peger han på regionernes udspil.

”Jeg er stor fortaler for at gøre det politiske lag relativt smalt og beskedent, fordi vi har så mange andre politiske lag. Det politiske ophæng til de 21 enheder, det skal være simpelt og fleksibelt. Og så skal det selvfølgelig sørge for, at det ikke kører i 21 forskellige retninger,” siger Christian Freitag.

Han mener, at kommunerne ligesom PLO skal finde ud af, hvordan de lokalt kan blive bedre til finde fælles fodslag.

Både Stephanie Lose og Martin Damm bliver flere gange i løbet af udsendelsen spurgt om, hvorfor de ikke har lavet et fælles udspil på et eller flere af de omtalte områder, i stedet for at de måske får dikteret en løsning fra Christiansborg.

Men det er også forsøgt, forklarer Stephanie Lose i debatten. Men Danske Regioner og KL kunne ikke blive enige, bekræfter Martin Damm.

”Vi prøvede på et tidspunkt at sætte os sammen og skrive på det. Vi havde nogle forskellige folk på opgaven. De blev ikke helt enige om, hvad der skulle stå i det udspil,” uddyber Martin Damm.

Han mener dog ikke, at det er den store ulykke, da politikerne formentlig ender med en tredje model i forhold de to modeller, som KL og Danske Regioner har lagt på bordet.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Forrige artikel Partier vil offentliggøre normeringer på plejehjem Partier vil offentliggøre normeringer på plejehjem Næste artikel Ny analyse: Ingen undskyldning for ikke at indregne dynamiske effekter på sundhedsområdet Ny analyse: Ingen undskyldning for ikke at indregne dynamiske effekter på sundhedsområdet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.