Lovforslag skal fremover screenes for alle FN’s verdensmål

Fremover skal alle nye lovforslag screenes for, om de har betydning for de 17 verdensmål, har regeringen besluttet.

FN's verdensmål skal have større fokus i dansk lovgivning.

Det mener regeringen, som derfor har besluttet, at nye lovforslag fremover skal ”screenes” på baggrund af alle 17 verdensmål. Derefter vil der - når fagministeriet vurderer, at det er relevant - blive foretaget en såkaldt konsekvensvurdering af forslagets effekt på verdensmålene. 

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

”Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.

Ny plan på vej
Screeningsordningen for verdensmålene eksisterer allerede i dag, men den har indtil nu kun omfattet tre udvalgte temaer: Udsatte grupper, det grønne område/klima og uddannelse/undervisning.

Det nye er, at fagministerierne fremover skal undersøge lovforslagene for alle 17 verdensmål og 169 delmål.

Ændringen sker i forbindelse med udarbejdelsen af en ny plan for arbejdet med FN’s 17 verdensmål, som forventes at blive præsenteret senest i juni.

Forrige artikel Se pressemødet: Danmark, Israel og Østrig vil samarbejde om vacciner Se pressemødet: Danmark, Israel og Østrig vil samarbejde om vacciner Næste artikel Eksperter: Sygehusene skal ikke have en bufferkapacitet Eksperter: Sygehusene skal ikke have en bufferkapacitet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.