Eksperter: Sygehusene skal ikke have en bufferkapacitet

Coronakrisen har vist, at sygehusene er effektiviseret lige til grænsen.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i magasinet ’Lippert’ på TV2 onsdag aften.

"Sundhedsvæsenet er blevet langt, langt dygtigere, end det var, men det kommer så også med en pris," sagde Frederiksen.

Her kaldte hun sundhedsvæsenet "specialiseret og meget centraliseret" og hæftede sig ved, at der ikke skal mange ekstra indlagte patienter til, før sygehusene bliver presset på kapaciteten.

"Der er ikke plads til, at folk er indlagt i særlig høj grad i sundhedsvæsenet længere," sagde Frederiksen.

Statsministerens udsagn er sådan set korrekt, men giver alligevel ikke rigtig mening, siger en række eksperter og sygehusfolk til Altinget i kølvandet på interviewet. 

"Det er noget genuint vrøvl, for vi har jo aldrig haft kapacitet til at kunne klare en epidemi," siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.

Han bakkes op af professor Jes Søgaard:

"Det er ikke nogen nyhed, at der kan opstå kapacitetsproblemer. Omtrent hvert andet år, når vi har en influenzaepidemi, sidder jeg i et tv-studie og skal forklare, hvorfor folk ligger på gangene."

Begge sundhedsøkonomer lægger vægt på, at man ikke planlægger efter peaks.

"Der skal ikke være kapacitet til en spidsbelastning, for så bliver det meget dyrt. Det, der er kernen, er, at vi skal være i stand til at skalere op og ned," siger Møller Pedersen.

Sygehusdirektør: Ingen luft
Under coronaepidemiens anden bølge var sygehusene pressede - selvom der ifølge tidligere departementchef Per Okkels på intet tidspunkt var udsigt til et sammenbrud i sundhedsvæsenet.

I forbindelse med forhandlinger om genåbningen af Danmark har Sundhedsstyrelsen for nylig vurderet, at sundhedsvæsenet højst kan kapere 300-450 covid-patienter, før andre behandlinger og operationer må udskydes.

Det kan lyde af lidt i et sundhedsvæsen med over 600.000 årlige indlæggelser i alt. Men sådan er det.

Det bekræfter sygehusdirektør for Sjællands Universitetshospital Niels Würgler Hansen

”Der er ikke luft til at tage ekstraopgaver ind, uden at det har konsekvenser andre steder på sygehuset. Sådan er vilkårene også i en influenzasæson.” 

Han bakkes op af tidligere hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt og nuværende rådgiver Mads Koch Hansen:

”Vi har det sundhedsvæsen, som man politisk set har ønsket - nemlig et supereffektivt sundhedsvæsen, hvor alt det ekstra er skåret fra. Og det har den pris, at der ikke er nogen buffer på for eksempel det medicinske område," siger han.

Derfor skal man imidlertid ikke rulle udviklingen tilbage, hvis det står til Koch Hansen:

”Jeg er enig i, at man er nødt til at have noget bufferkapacitet, men den kan man få på andre måder end ved at gå baglæns og oprette flere sengepladser på sygehusene. Jeg mener, den skal findes i det nære sundhedsvæsen - det er jo derfor, alle skriger på en sundhedsreform.”

Kommunerne som buffer?
Også Niels Würgler Hansen peger på, at regeringen skal se på hele sundhedsvæsenet, hvis de vil have kapaciteten i vejret.

Han er sygehusdirektør i Region Sjælland, hvor der er udtalt mangel på sundhedsprofessionelle. Derfor er penge ikke hele løsningen, slår han fast.

"Selv hvis vi havde pengene, ville vi ikke bare uden videre kunne øge aktiviteten. Så selvom jeg sidder som sygehusdirektør, mener jeg sådan set, at oprustningen især skal ske i almen praksis og kommunerne."

Kunne det have hjulpet under corona-epidemien? 

”Ja, hvis vi forestiller os et sundhedsvæsen, som det kunne se ud om ti år. Vi har jo i denne krise set en primærsektor, som har haft vanskeligt ved at tage imod patienterne. Da vi var mest pressede, spurgte vi, om vi kunne lave assistanceudskrivelser til kommunernes akutpladser, men det har bestemt været kompliceret, fordi kommunerne ikke var klædt godt nok på," siger Niels Würgler.

Det er ikke ment som en kritik af kommunerne, slår han fast:

"Det er et fælles ansvar, at vi ikke har det setup i kommunerne, eller for den sags skyld i almen praksis."

Kommunerne løfter gerne et større ansvar, siger sundhedsdirektør i KL, Christian Harsløff:

”Det er klart, at regionerne ville have bedre mulighed for at skalere op og ned, hvis kommunerne var parat til at overtage flere opgaver i en situation med spidsbelastning. På den måde er sundhedsvæsenet jo forbundne kar," siger han.

Nærhospitaler ikke en løsning
Regeringen foreslog før valget i et sundhedspolitisk udspil at oprette mindst ti nye såkaldte nærhospitaler. Valgløftet er stadig i spil, understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Danske Regioners generalforsamling i september.

Nærhospitaler kan imidlertid ikke agere buffer i sundhedsvæsenet, hverken under en pandemi eller i andre sammenhænge, siger Niels Wúrgler Hansen:

”Løsningen er i hvert fald ikke at vende tilbage til små, lokale hospitaler. Og man får ikke mere kapacitet, bare fordi man spreder opgaven ud på flere små hospitaler for at komme nærmere på borgerne – tværtimod risikerer man at udtynde den kvalitet vi har opbygget og ende med at give patienterne en dårligere behandling."

Kjeld Møller Pedersen stiller spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens konklusion om, at coronakrisen har afdækket en problematisk sårbarhed i systemet:

"Jeg mener faktisk, sundhedsvæsenet har vist sig robust og i stand til at skalere op og ned."

Så sundhedsvæsenet er ikke blevet for effektivt, selvom Danske Patienter og flere af  personaleorganisationerne siger det?

"Nej. Deres rolle er jo at tale normeringen op, men vi har stadig en tommelfingerregel om, at sengene er belagt i omkring 85 procent af tiden."

Burde vi ikke have flere sengepladser til spidsbelastninger?

"Det kan godt være, det lyder kynisk, men sengepladser står ikke ledige. Hvis man har ekstra sengepladser, så ligger patienterne der bare længere."

Jes Søgaard er enig:

"Selvfølgelig kan man opbygge et større sygehusvæsen med flere sengepladser, men det ville koste adskillige milliarder - og vel at mærke i årlig merudgift. Så er det klogere, at man har en stor fleksibilitet. Vi har jo faktisk klaret det godt, fordi vi har et sundhedspersonale, som har været i stand til at omstille sig."

signe@altinget.dk