Løhdes lynvisit i drømmeministeriet

Halvandet år blev det til i Sundheds – og Ældreministeriet for Sophie Løhde (V). Dermed fortsætter de sidste snart mange års tradition for, at sundhedsministrene på grund af dårlige sager, valg og især regeringsrokader forlader posten efter mindre end tre år.

Bredt blandt sundhedsaktørerne udløste Sophie Løhdes forflytning da også først overraskelse og så ærgrelse. Både fordi man nu skal forholde sig til en ny minister, men også fordi det er første gang siden Lars Løkke Rasmussens (V) tid på posten, at der har været en sundhedsminister, der indgående har beskæftiget sig med sundhedsområdet inden udnævnelsen.

Som en kilde fra en interesseorganisation udtrykker det: ”I vores officielle reaktion har vi blot takket Løhde for det gode samarbejde. Men vi nedtonede vores ros af hendes driftssikkerhed og store erfaring på området. Ellers kan det blive set som en kritik af den nye minister, som vi jo fremover skal samarbejde med,” siger kilden med henvisning til, at Ellen Trane Nørby (V) ikke har beskæftiget sig med sundhedsområdet. Ikke andet end da hun overordnet forsvarede VK-regeringens politik som politisk ordfører.

Erfaringen hjalp
Både aktører og embedsværket har fra start bemærket, at de med Sophie Løhde fik en minister, der i 15 år har beskæftiget sig med sundhedspolitik. Først i amterne, så i regionerne og senere i Folketingets sundhedsudvalg, hvor hun blev sundhedsordfører. I årene op til ministertaburetten har hun indgående netværket på kryds og tværs i sundhedsvæsenet.

Så da hun satte sig i ministerstolen i Sundheds- og Ældreministeriet i Holbergsgade kendte hun ministeriets centrale embedsmænd og var på fornavn med formænd og direktører blandt mange af sundhedsvæsenets store og små aktører.

Kontrasten til en forgænger, der også var ministerdebutant ved en ny regeringsdannelse i 2011, kunne næsten ikke være større. SF-ministeren, Astrid Krag, havde ikke erfaring med sundhedsområdet. Og de store planer for sundhedsområdet blev voldsomt nedskaleret på grund af den økonomiske krise, og fordi Socialdemokraterne og SF havde undladt at tage Radikale i ed.

Havde penge med
Sophie Løhde fik derimod en start, hvor krisen var løjet af. Så da hun tjekkede ind i Sundhedsministeriet var det med penge på lommen, en plan for sundhedsvæsenet. En plan, der var tæt på identisk med den, som blev lanceret i valgkampen. Og det var vel at mærke med en regering i ryggen, der i modsætning til S-R-SF-regeringen ikke led af interne stridigheder om, hvor mange penge der skulle bruges på sundhedsområdet.

V-regeringen fik som bekendt kun 1,5 års levetid på grund den fastlåste topskat-strid i blå blok, men Sophie Løhde virkede til at have et klart mandat og opbakning fra chefen og den tidligere sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Når ikke Løkkes indflydelse
Resultatmæssigt kommer Sophie Løhde ikke i nærheden af netop Lars Løkke Rasmussen. I løbet af hans seks år som en magtfuld Indenrigs- og Sundhedsminister, satte han dybe spor i sundhedsvæsenet med oprettelsen af regionerne, centraliseringen af sygehusene og pæne økonomiske løft til sundhedsvæsnet.

Med kun halvandet år som minister og to finanslove fik Sophie Løhde dog næsten kørt Kræftplan IV i mål, handlingsplanen for de ældre medicinske patienter og skærpet udrednings- og behandlingsgarantien. Et af ministerens store fokusområder har været arbejdet med at udarbejde en demenshandingsplan.

Men en uge før ministeren var ventet at kunne indgå et forlig med satspuljepartierne om den endelige plan, satte regeringsdannelsen en stopper for det. Dermed bliver det Thyra Frank, angiveligt med hjælp fra Ellen Trane Nørby, der skal trille handlingsplanen det sidste stykke i mål.

Overbeviste ikke vælgerne – helt
Trods en markant økonomisk satsning på sundhedsområdet fra Løkke-regeringen tyder meningsmålinger ikke på, at det lykkedes Sophie Løhde at få overbevist vælgerne om, at en borgerlig regering er bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen.

LÆS: Vælgerne: S-regering er bedst til sundhed

Ifølge en popularitetsmåling fra marts lå sundhedsministeren lunt i midterfeltet i forhold til de andre ministre.

LÆS: Centrale ministre får bank i ny måling

En anskuelse er, at de to målinger er utilfredsstillende, når nu regeringen har satset så mange penge og fokus på sundhedsområdet. Omvendt er sundhedsområdet fyldt med dårlige sager. Danskerne og de ansatte i sundhedsvæsenet råber konstant på flere penge. I det lys er det måske ikke så ringe endda.

Sophie Løhde har som sundhedsminister ikke fået alvorlige ridser i lakken, der vil klæbe til hendes politiske brand. Det tilskrives både hendes driftssikkerhed, men også det faktum, at jo kortere tid man befinder sig i det sundhedspolitiske luftrum, jo mindre er risikoen for at blive ramt og styrte den lange vej ned fra ministerstolen til folketingssædet.

Kritiseret for at gå solo
Spøger man politiske mod- og medspillere på sundhedsområdet, er der også ærgrelse på sundhedsvæsenets vegne over, at en ny minister nu skal til at lære sundhedsvæsenets ABC. Men både i rød og blå blok har der været irritation over, at Løhde for ofte, som en ordfører udtrykker det, har været ”lidt for dygtig” til at tage æren for tiltag for satspuljetiltag eller andre initiativer, der er bundet op på forlig.

Det er kun en uge siden, at Dansk Folkeparti var ude med hård kritik af ministerens promovering af demenshandlingsplanen, der ikke var færdigbehandlet.

Samtidig mener man især i rød blok, at Sophie Løhde ikke afsatte nok tid til at møde op i de mange samråd, hun blev indkaldt til.

LÆS: Sundhedsminister anklages for sololøb

Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, nævnte i sin tale Sophie Løhdes ”legendariske” arbejdssomhed, der ifølge Per Okkels havde testet embedsværket. Blandt embedsværket var hun respekteret for sin viden og for at have et klart mandat og penge med til sundhedsområdet.

For nogle embedsmænd var Sophie Løhdes konstante arbejde fra tidlig morgen til aften og nogle gange nat ved at blive for meget af det gode. Nogle embedsmænd beskriver ministerens temperament og facon som lidt for barsk. Andre vurderer hende som inden for det acceptable i betragtning af de krav, hun stillede til sig selv, og det pres, man som minister er under.

Kan ranke ryggen
Trods den korte tid i Sundhedsministeriet er det dog den udbredte opfattelse, at Sophie Løhde kan forlade sit drømmeministerium med oprejst pande. På positivsiden afleverer hun et ministerium til Ellen Trane, hvor der er sat en klar retning. Det bliver Ellen Trane eller hendes barselsvikar, der skal lave den højt profilerede plan for det sammenhængende og nære sundhedsvæsen senest til sommer.

Alle i sundhedsvæsenet råber på en plan, men udfordringen er, at problemerne er komplicerede, og det samme er løsningerne. At få strikket en plan sammen, som realistisk løser problemerne, er vanskeligere end de andre tiltag, Sophie Løhde fik gennemført eller sat i gang. Udfordringen med at få samlet partierne omkring nogle principper for brug af sundhedsdata arvede Sophie Løhde fra forgængeren Nick Hækkerup, og den opgave ligger også og venter på Ellen Trane Nørby.

ole@altinget.dk