Løhde: Vi har tænkt på senfølger i Kræftplan IV

REPLIK: Psykiske senfølger af kræft er ikke blevet glemt i regeringens Kræftplan IV, som Pia Jeppesen, formand for Dansk Psykoterapeutforening, påstår. Tværtimod har regeringen sat 160 millioner af til bedre rehabilitering, herunder mere viden om senfølger, skriver sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V).

Af Sophie Løhde (V)
Sundheds- og ældreminister

Der er heldigvis mange mennesker med kræft, som overlever den frygtelige sygdom, blandt andet på grund af den høje kvalitet i den danske kræftbehandling.

Men en del mennesker må desværre leve – ofte resten af livet - med forandringer på krop og sjæl på grund af kræft og den behandling, de har været igennem. Det kan være kroniske smerter efter strålebehandling eller angst og depression efter en hård sygdomsperiode.

De såkaldte senfølgers betydning for det enkelte menneske skal vi derfor tage meget alvorligt i sundhedsvæsenet.

Senfølger er ikke glemt
I regeringens udspil til en ny Kræftplan IV, som er en historisk stor kræftplan, ønsker vi at styrke den nuværende indsats, så håndteringen af senfølger bliver en naturlig del af den rehabilitering, som vi tilbyder patienter, der har overlevet en kræftsygdom.

Man kan ellers få et andet indtryk ved at læse formanden for Dansk Psykoterapeutforenings indlæg her på Altinget, men psykiske senfølger er altså ikke glemt, som Pia Jeppesen påstår, i udspillet til Kræftplan IV.

I Kræftplan IV vil vi bruge 160 millioner kroner til en endnu bedre rehabilitering af kræftpatienter over de næste fire år. Regeringen ønsker blandt andet, at der skabes mere samlet viden om senfølger og indsatsen for at hjælpe patienterne. Det har Sundhedsstyrelsen også anbefalet i det faglige oplæg til Kræftplan IV.

Senfølgeklinikker kan forbedre indsats
Med den viden kan vi så forbedre den nuværende indsats, så der kommer de bedst mulige tilbud til både mindre problemer og alvorlige skader. Det kan eventuelt være via de særlige senfølgeklinikker, som vi kender fra flere kræftafdelinger ude på sygehusene. Hvordan og hvor vi præcis skal sætte ind, skal aftales i dialog med både KL og Danske Regioner.

Så psykiske senfølger er altså ikke overset i oplægget til Kræftplan IV.

Til gengæld noterer jeg, at Pia Jeppesen også glæder sig over, at regeringen samlet har sat 2,2 milliarder kroner af til at udbygge og forbedre behandlingen med både mere kapacitet, nyt hospitalsudstyr og en endnu bedre patientinddragelse.

Forrige artikel DR: Vi rejser vigtig debat om diagnoser DR: Vi rejser vigtig debat om diagnoser Næste artikel Patienterstatningen: Patientinddragelse kan give færre erstatningssager Patienterstatningen: Patientinddragelse kan give færre erstatningssager
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.