Krag: Vi har skabt markante resultater på sundhedsområdet

Af Astrid Krag (SF)
Sundhedsminister

Sundhedsvæsnet bliver ofte sammenlignet med en kæmpe supertanker, som man ikke får til at ændre kurs fra den ene dag til den anden. Det billede kan jeg på flere måder godt nikke genkendende til, og netop derfor er jeg også utrolig stolt af de store resultater, regeringen har skabt på sundhedsområdet, selvom vi kun er halvvejs inde i denne valgperiode. 

Fagligheden og den bedste behandling skal være i højsædet på sygehusene. Derfor har vi skrottet de skattefri arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der udover at skabe et A- og B-hold, hvor fællesskabet betalte for, at dem med arbejdsgiverbetalte forsikringer kunne springe køen over i det offentlige sundhedsvæsen, også suspenderede den lægefaglige prioritering af patienterne.

Med indførelsen af den differentierede behandlingsret, er der lavet om på det. Nu bliver de mest syge patienter behandlet først, mens dem med mindre alvorlige lidelser i værste fald må vente op til to måneder. 

Det er en fornuftig måde at prioritere ressourcerne på i et trængt sundhedsvæsen, og det har samtidig gjort det muligt at indføre en udredningsret, der giver patienterne en lovfæstet ret til at blive udredt inden for 30 dage eller få en plan for deres udredningsforløb.

Den nye rettighed er et markant fremskridt for patienterne, der nu kan blive hurtigt udredt og dermed slipper for at blive sendt rundt i sundhedsvæsnet uden at vide, hvor turen går hen næste gang, og hvilken ny undersøgelse de skal gennemgå.

Fokus på ulighed i sundhed
Vi har også sat fokus på den store ulighed i sundhed, der næsten er fordoblet de sidste 25 år, og som bl.a. betyder, at den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit lever 10 år længere end den fattigste fjerdedel og til og med har flere leveår med sygdom.

Uligheden er skræmmende og et symptom på, at man i alt for mange år har vendt det blinde øje til en udvikling, der er gået den forkerte vej. Det er slut nu. Vi vil reducere uligheden, der ofte begynder allerede fra fødslen og eksempelvis viser sig ved, at færre børn af forældre med en kort uddannelse kommer til børneundersøgelser og bliver vaccineret.

Uligheden i sundhed er altså ikke bare et udtryk for en usund livsstil, hvor de voksne ryger og drikker for meget. Den stikker langt dybere i vores samfund. 

Derfor har vi som led i vores sundhedsudspil, der blev præsenteret i maj i år, bl.a. afsat 40 mio. kr. til at styrke svangre- og barselsomsorgen for sårbare familier, 20 mio. kr. til at flere piger kan blive vaccineret mod livmoderhalskræft og 154 mio. kr. til alkoholbehandling og rygestophjælp.

Lighedsnetværk og lighedstjek
Samtidig har vi sat gang i et langsigtet arbejde, der skal give alle lige muligheder for at komme helskindet igennem et sygdoms- og behandlingsforløb. For det er desværre et faktum, at selvom vi har lige adgang til sundhedsvæsnet, så har vi forskellige forudsætninger for at håndtere vores sygdom.

Derfor har vi bl.a. etableret et lighedsnetværk og sat gang i et lighedstjek i sundhedsvæsenet, der skal gøre os klogere på, hvad der skal til for at skabe større lighed i sundhed. Begge initiativer skal bidrage til at skabe en kulturforandring i sundhedsvæsnet, der bl.a. skal øge opmærksomheden på konsekvenserne af ulighed i sundhed og føre til en større forståelse af, at for at behandle alle lige, må vi holde op med at behandle alle ens.

Brugerbetaling på sundhedsydelser er også med til at øge uligheden. Som en af vores første gerninger afskaffede vi derfor også brugerbetalingen på sterilisation, tolkebistand og behandling for barnløshed. Vi har også indført store tilskud til kontanthjælpsmodtageres tandbehandling. Resultatet er, at vi i dag har et sundhedsvæsen med en mere fri og lige adgang, end før vi rykkede ind i ministerkontorerne.

Psykiatrien opprioriteres
Vi er også ved at løfte psykiatrien, der ellers har været nedprioriteret i mange år. Det er lykkedes at finde penge i den ellers slunkne statskasse til psykiatrien i hver eneste økonomiaftale og hver eneste satspuljeaftale – og dermed i hver eneste finanslov – siden vi kom til. Og samlet set er der de seneste to år afsat ca. 2 mia. kr.

Og det er ikke kun kapaciteten i psykiatrien, der får et løft. Vi er også i fuld gang med give mennesker med psykiske lidelser de samme rettigheder i sundhedsvæsnet som patienter med fysiske sygdomme. De næste par år indfører vi nemlig gradvist en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien, der modsvarer patientrettighederne i somatikken.

Men selvom vi må se i øjnene, at vi ikke med et trylleslag kan rette op på de mange års efterslæb i psykiatrien, og at det vil tage tid at styrke behandlingstilbuddene til mennesker med psykiatriske lidelser, så er indsatsen så småt begyndt at give mærkbare resultater. Eksempelvis er det lykkedes at få nedbragt ventetiden i børne- og ungepsykiatrien.

Siden udgangen af 2011 er antallet af børn, der venter længere end to måneder på psykiatrisk behandling, halveret. Men vi stopper naturligvis ikke der. Med afsæt i anbefalingerne fra psykiatriudvalget, som i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på sin rapport, vil regeringen i det kommende folketingsår præsentere en langsigtet plan for, hvordan psykiatrien kan moderniseres.

Så på trods af at vi befinder os i en tid, hvor pengene ikke hænger på træerne, er det altså lykkedes regeringen at skabe markante resultater på sundhedsområdet til gavn for patienterne.

Og vi har ikke været bange for at tage hul på store sundhedsmæssige udfordringer, vel vidende at vi først for alvor kommer til at se resultaterne af indsatserne for at få større lighed i sundhed og genrejse psykiatrien flere år frem i tiden.

debat@altinget.dk