Kræftens Dag: Sådan fastholdes Danmarks styrkeposition

Af Partnerne bag Kræftens Dag på Folkemødet 2016

Kræft er en af de hyppigste dødsårsager, der rammer både kvinder og mænd. Cirka 35.000 danskere får hvert år konstateret kræft, og Kræftens Bekæmpelse skønner, at der i 2025 vil være 10.000 flere kræftpatienter om året i forhold til i dag.

Flere overlever en kræftsygdom
Vi har i Danmark implementeret tre kræftplaner, og regeringen varsler, at en fjerde er på vej til efteråret. Flere og flere danskere overlever derfor i dag en kræftsygdom, behandlingskvaliteten er blevet løftet, og der er kortere ventetid for patienterne. Vi – 11 udenlandske medicinalvirksomheder, der bidrager med over 70 procent af den anvendte kræftmedicin i Danmark – vil gerne bidrage til at fortælle historien om Danmarks styrkeposition inden for kræftbehandling. En position, der er al mulig grund til at bevare og forbedre.

Alle fremskridt tæller
Som udenlandske medicinalvirksomheder ser vi Danmark som et foregangsland, hvor der er politisk opbakning til, at lægerne hurtigt kan tage ny innovativ medicin i brug for at hjælpe patienterne, og hvor såvel de banebrydende medicinske fremskridt som de mindre trinvise udviklinger anerkendes.

De små medicinske skridt kan over ganske få år medføre en markant forbedret behandling for patienter med en livstruende kræftsygdom. Er der ikke politisk opbakning til også at prioritere disse mindre trinvise udviklinger, kan den store behandlingsmæssige udvikling blive forsinket eller helt gå i stå. Det har ingen gavn af. Hverken patienter eller samfund.

Et attraktivt Danmark
Vi vil gerne fortælle om den positive udvikling på kræftområdet i Danmark, fordi den offentlige debat om medicinudgifter kan overskygge de forhold, der gør Danmark til et attraktivt land at investere og udføre klinisk forskning i.

Udgifter til medicin fylder mindre af den samlede pose penge, vi i dag bruger på sundhed end for ti år siden.

Det danske sundhedsvæsen har i de sidste 15 år oplevet en produktivitetsfremgang og fået flere kræftpatienter i behandling, men udgifterne til kræftmedicin udgør fortsat under én procent af det samlede danske sundhedsbudget.

Der er god grund til at rose Danmark, når det kommer til antallet af kliniske forsøg. Mange danske patienter vil gerne deltage, lægerne i Danmark er i verdensklasse, og medicinalvirksomhederne har gode muligheder for at tiltrække den bedste arbejdskraft.

Lige nu er Danmark det land i Europa, som har flest kliniske forsøg per indbygger. Vi har mere end dobbelt så mange kliniske forsøg i Danmark som i Norge, og vi er førende i europæisk sammenhæng i kliniske forsøg med lægemidler, hvor medicinalvirksomheder samarbejder med læger på de offentlige sygehuse.

En sådan udvikling kommer ikke af sig selv.

Med initiativet "Én indgang for industrien til kliniske forsøg" har regionerne for eksempel iværksat en række tiltag, der gør det mere attraktivt for virksomhederne at gennemføre kliniske forsøg. Danmark har en stolt tradition inden for udviklingen af nye lægemidler, der skal sikre, at jo hurtigere du bliver rask, desto hurtigere kan du komme ud af det dyre sygehusvæsen og komme i gang med dit normale liv.

En medicinsk behandling er derfor ofte en rigtig god investering for den enkelte og for samfundet.

Flere medicinske fremskridt
De markante medicinske teknologiske fremskridt, vi forventer i de kommende år, kommer ikke pludseligt, gratis eller tilfældigt. Det kræver en systematisk tilgang og vilje til at turde at investere i forskning og udvikling af behandlinger af kræftsygdomme.

Danmark er efter Belgien det land, hvor flest kvinder overlever brystkræft (fem år efter diagnose). I 1960 var knap halvdelen af de sygdomsramte kvinder i live efter fem år. I dag overlever 85 ud af 100. Danske patienter med knoglemarvskræft lever i dag gennemsnitligt op til et år længere, end de gjorde for seks år siden.

Disse udviklinger hænger uløseligt sammen med hurtig opsporing, forbedret kirurgi, pakkeforløb og medicinsk udvikling, hvor man er villig til både en hurtig ibrugtagning og til at anerkende, at også de små medicinske fremskridt har stor betydning for behandlingen af patienterne.

Som industri anerkender vi, at mere sundhed for penge og merværdi er legitime hensyn. Hvis vi også om ti år ønsker, at Danmark skal kunne se tilbage på en markant forbedring af kræftpatienternes overlevelse, så forudsætter det, at politikerne etablerer strukturer og økonomisk grundlag for, at sundhedsvæsenet reelt kan indføre nye innovative lægemidler og sikrer patienters adgang til såvel de banebrydende medicinske fremskridt som de trinvise udviklinger.

Hvis der etableres en mere og mere restriktiv tilgang til ibrugtagning af nye innovative lægemidler til kræftpatienter, mener vi, at Danmark kan få meget svært ved at fastholde positionen som Europas førende land inden for kliniske forsøg – med patienter og samfundet som tabere.

Hurtig adgang til medicin
Vi har i Danmark været gode til hurtig ibrugtagning af nye kræftlægemidler. Det nuværende system er relativt hurtigt og betyder, at danske patienter får hurtig adgang til ny medicin. Den hastighed er helt afgørende at bevare fremadrettet – også selvom der sker ændringer i systemet.

Vi har et bæredygtigt sundhedsvæsen med hurtig adgang til medicin i Danmark sammenlignet med andre vestlige lande. Lad os holde fast i det.

Regeringen fremlægger til efteråret Kræftplan IV, der skal sikre, at den faglige kvalitet i dansk kræftbehandling bringes op på et endnu højere niveau. Det mål kan kun blive indfriet, hvis der er hurtig adgang til nye innovative behandlingsformer og politisk vilje til at turde investere i kræftbehandling på højt internationalt niveau.

Ellers vil de ressourcestærke patienter naturligt kigge mod andre lande, hvor ny behandling er mulig. Som udenlandske virksomheder kan vi bidrage med viden og nye forbedrede behandlinger, der betyder, at patienter med kræft kan leve længere og bedre med deres kræftsygdom eller i bedste fald blive helbredt.

Så lad os få en ærlig og fakta-baseret debat om, hvor vi ser kræftbehandlingen i Danmark om ti år, og hvordan alle aktører kan bidrage med det, de er bedst til.

Partnerne bag Kræftens Dag 2016:
Amgen AB, AstraZeneca A/S, Bristol Myers-Squibb Denmark, Celgene, Eli Lilly Denmark A/S, Janssen-Cilag A/S, MSD Denmark, Novartis Healthcare A/S, Pfizer Denmark, Roche a/s og sanofi-aventis Denmark A/S har en fælles ambition om at løfte dansk kræftbehandling til en af de bedste i verden. I et fælles partnerskab afholder de 11 virksomheder Kræftens Dag på Folkemødet på Bornholm i juni 2016.

debat@altinget.dk