Kost & Ernæringsforbundet: God ernæring styrker ældre patienter
DEBAT: Anbefalingerne om kost og ernæring i en kommende handlingsplan fra Sundhedsstyrelsen om ældre medicinske patienter tegner godt. Det mener Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, som dog er kritisk over for det snævre fokus på sygeplejersker frem for ernæringsfaglige.
Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet
Ernæring bør være et kerneområde i den kommende nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Som en forløber for regeringens højt profilerede nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har Sundhedsstyrelsen netop udgivet sine faglige anbefalinger til indholdet af planen.
Og læser man anbefalingerne med kost-, ernærings- og sundhedsfaglige briller, er der især tre, der skiller sig ud. Det gælder
1. Forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab, hvor Sundhedsstyrelsen peger på tidlig opsporing af underernæring og uplanlagt vægttab
2. En kortlægning af udgående sygehusfunktioner – herunder ernæringsindsatser – der kan udbredes til andre regioner
3. En styrkelse af kompetencer i hjemmesygeplejen for udvalgte faggrupper, når det gælder blandt andet ernæring.
Anbefalingernes store fokus på ernæring kan man kun være tilfreds med, fordi gevinsterne ved god ernæring er til at få øje på.
Tidlig opsporing, ja tak!
I Kost & Ernæringsforbundet har vi længe kæmpet for systematiske ernæringsscreeninger. Hvorfor? Fordi de hjælper til at vi får opsporet og handlet på borgere, der kæmper med underernæring eller er i risikogruppen. Dem er der alt for mange af.
Vi ved, at ældre med en dårlig ernæringstilstand har ringere helbred, dårligere kræfter, har længere tid i sygehussengen og oftere bliver genindlagt. Og vi ved, at ældre, der er korrekt ernærede tager bedre imod anden behandling, har bedre forløb og kommer sig hurtigere. Det er en fornuftig og rigtig investering i menneskers liv og trivsel, når ernæringsindsatsen er i top.
God musik, men en mislyd
Der er i det hele taget god musik i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der hviler på værdier som værdighed, patient- og pårørende inddragelse samt sammenhængende forløb af høj kvalitet. Anbefalingerne spiller godt ind i de mange tiltag, der er i gang i øjeblikket som de nye kvalitetsmål og kræftpakke IV, hvor ernæring også har en stor rolle at spille. Uanset hvad, er det dog helt nødvendigt, at vi tænker mere på tværs af kommuner og regioner og sætter borgeren i centrum.
En enkelt mislyd i anbefalingerne er det ensidige fokus på sygeplejerskers opkvalificering. Det bekymrer mig, at blikket er så snævert.
Sygeplejersker er dygtige folk – og de kan deres ting. Vi ernæringsfaglige kan noget andet. Vi kan behandle med mad og måltider, vi kan foretage diætetisk vejledning og rådgivning, og vi kan fremstille og servere korrekt og lækker mad og ernæring. Et dansk sundhedsvæsen skal være i verdensklasse, og det er vi, når vi bruger de rigtige fagfolk til opgaven. Det bidrager ikke kun til kvaliteten i det enkelte patientforløb, men løfter også kvaliteten samlet set. Og det er vel det, der er formålet, ikk’?
Hjernesagen: Mere støtte til pårørende
Ældre Sagen: Nej tak til minisygehuse
