Konsulent: Sundhedsteknologi sikrer væksten

DEBAT: Sundhedsteknologi er blevet et nationalt satsningsområde, der skal skabe vækst i Danmark. Vi er allerede verdenskendte for vores teknologi, så nu handler det om at finde partnerskaber i udlandet, skriver Anne Mette Bang fra konsulentvirksomheden Adding Edge.

Af Anne Mette Bang
Trusted Advisor i konsulentvirksomheden Adding Edge

Der tales meget om vækst, eksport, investeringsfremme og jobskabelse i Danmark.

Både nationalt, regionalt og lokalt er politikerne og embedsværket travlt beskæftigede med at udarbejde tiltag, der skal gøre Danmark attraktivt for andre lande at samhandle med, enten gennem eksport af danske produkter eller via internationale investeringer i Danmark.

Forskellige områder har forskellige satsninger og kompetencer, ligefra fødevareindustrien i Varde til farmaindustrien i hovedstadsområdet. Men en industri, som stort set er ved at forankre sig som vækstindusti i hele Danmark, er det sundhedsteknologiske område – både i Ålborg, Århus, Odense og senest i København er man i gang med at opbygge klustre, der kan bistå området med at tiltrække og udvikle virksomheder, der arbejder med sundhedsteknologi.

Nationalt satningsområde
Jeg tør altså godt sige, at sundhedsteknologi, herunder naturligvis velfærdsteknologi, betragtes og behandles som et nationalt satningsområde, der skal være med til at skabe vækst i Danmark.

Og vi er allerede kendte ude i verden som værende førende indenfor området. Ser man blandt andet på den OECD-undersøgelse, der er blevet lavet over lande med størst implementation af ehealth-løsninger, topper Danmark (kun overgået af Malta, hvor kun ét hospital deltog i undersøgelsen).

En anden undersøgelse fra EU-Kommissionen fremhæver ligeledes Danmark som førende inden for det sundhedsteknologiske område.

Men hvordan kan vi så bedst udnytte dette ”window of opportunity” til at skabe vækst?

Partnerskaber sikrer eksport
Eksport af danske løsninger er naturligvis et af potentialerne – der eksisterer allerede i dag en række aftaler mellem danske sundhedsteknologiske virksomheder og aftagere i andre lande herunder USA, som nok er det land, der i dag har størst repræsentation af danske sundhedsteknologiske virksomheder.

En af grundene til dette er blandt andet, at en række af de aftaler, danske sundhedsteknologiske virksomheder har lavet med de amerikanske partnere, er, at der følger enten udvikling, kapital eller ny teknologi med til den danske virksomhed fra US-siden.

Og det er derfor ofte som følge af en partnerskabsaftale, at den danske virksomhed kommer i gang på det amerikanske marked – en god løsning, især for de mange mindre sundhedsteknologiske virksomheder, vi har i Danmark, som måske ikke har ressourcerne og markedskendskab nok til at kaste sig over eksport.

Denne model kunne sagtens anvendes i flere lande – og jeg mener faktisk, at man aktivt og systematisk skal gå ind og lave en målrettet indsats for de mindre virksomheder og være med til at identificere eksportpartnere, der kunne fremme den mindre virksomheds produkt og vækstpotentiale.

Vi står med en bred vifte af meget små virksomheder på dette område, som ofte har fantastiske løsninger, men ikke har de fornødne ressourcer til at løfte produktet videre ud, så en lille virksomhed måske kunne blive til en mellemstor virksomhed – det er her en stor del af vækstpotentialet ligger.

Forrige artikel IBM-direktør: Derfor har USA ikke råd til sundhed IBM-direktør: Derfor har USA ikke råd til sundhed Næste artikel 235.000 diabetikere kan udvikle livsfarlige fodsår
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.