Kjeld Møller om ny bog: "Jeg har mentalt indstillet mig på, at mange vil mene, jeg er bagklog"

Kjeld Møller Pedersen ved det godt. At han vil blive kaldt mandagstræner, og at mange vil afvise hans kritik af håndteringen af coronapandemien som utidig. Det har han sådan set rustet sig til.

"Jeg har mentalt indstillet mig på, at mange vil mene, jeg er bagklog," siger han. 

Alligevel udgiver dansk sundhedsøkonomis grand old man i dag bogen 'Smittetryk og samfundssind - Kritiske nedslag i coronaens tid'. En gennemgang af politikeres og myndigheders ageren under de første otte måneder af coronakrisen og et kig ind i det politisk-administrative maskinrum ud fra den viden, der er afdækket i medier, faglige notater og via diverse aktindsigter.

Bogen er først og fremmest blevet til som følge af Kjeld Møller Pedersens nysgerrighed på forholdet mellem politik og faglighed. 

"Jeg har været drevet af fascination over at se, hvad der sker, når teorierne udfolder sig i virkeligheden," siger den 71-årige professor, der selv har ageret politisk rådgiver i forskellige sammenhænge gennem årene.

Snusfornuftige rationaler
En stor del af bogen kredser om forholdet mellem sundhedsmyndigheder og regering. I bogen analyserer Kjeld Møller Pedersen samspillet og kommer med en række eksempler på, at politikerne har handlet imod faglige råd under coronakrisen.

Om et møde i regeringens sikkerhedsudvalg, som offentligheden har kendskab til på grund af lækkede notater og anonyme kilder, hedder det blandt andet i et af bogens første kapitler:

"Politikerne navigerede ikke efter sundhedsfaglighed eller internationale anbefalinger, men efter almindelige snusfornuftige rationaler om at gøre mest muligt hurtigst muligt – dels for ikke selv at komme i problemer senere, dels for at redde liv. For sundhedsmyndighederne rådede fagligheden, hvor det er hverdag at jonglere med statistikker over, hvor mange der forventes at dø som følge af en influenzabølge."

Mølbaks og Brostrøms tanker
Ifølge Kjeld Møller Pedersen har politikerne undervejs i krisen gjort deres for at sløre, når man gik imod de råd, man fik fra myndighederne.

"Politikere har behov for at fremstå, som om de har truffet en beslutning, som eksperterne er enige i. Det kommer også til at virke sådan, når myndighederne flankerer ministeren på pressemøderne - og jeg tror da, vi er mange, som gerne vil have haft adgang til at læse Kåre Mølbaks eller Søren Brostrøms tanker, når de har stået og lyttet til noget, de ikke har været enige i."

Er det et problem, at politikerne bruger myndighederne på den måde?

"Det er kritisabelt, når man ikke kan skelne, hvad der er faglighed, og hvad der er politik. Men i al fairness vil jeg sige, at selvfølgelig har politikerne lov at fortolke råd og at gå imod råd. Der er ikke noget suspekt ved, at politikerne af og til får et sundhedsfagligt råd, som de så vælger ikke at følge."

Nu kastrerer vi Sundhedsstyrelsen
På mange måder har coronakrisen ifølge Kjeld Møller Pedersen udstillet et spændingsforhold, der altid har eksisteret mellem politikere og sundhedsmyndigheder. 

Hasteændringen af epidemiloven 12. marts har imidlertid flyttet på balancen på flere områder. Det er også, når talen falder på epidemiloven, at den garvede sundhedsprofessor udtrykker sig skarpest:

"Det kom bag på mig, at de andre partier valgte at fraskrive sig den parlamentariske kontrol ved at nikke til epidemiloven. Det er jo gradvist gået op for dem. Det er skræmmende og uhørt, at man kan fraskrive sig så meget i fredstid," siger han.

Kjeld Møller Pedersen peger på, at udover at sætte den parlamentariske proces ud af kraft, har hasteloven svækket de centrale sundhedsmyndigheder ved at degradere Sundhedsstyrelsen fra indstillende til rådgivende myndighed.

I bogen kritiserer han, at der ikke blev gjort opmærksom på dette, da hasteloven skulle vedtages. 

"Det ville være naturligt, at man gjorde opmærksom på, at nu kastrerer vi Sundhedsstyrelsen," siger han.

Burde sundhedsordførerne ikke selv have opdaget det?

"Det er min klare opfattelse, at de ikke anede, hvad de stemte for - og det kan man sådan set dårligt bebrejde dem. Det skulle gå meget stærkt - og før marts 2020 var det de færreste af os, der overhovedet vidste, at der var noget, der hed en epidemilov."

Forsigtighedsprincippet
Et kapitel i bogen vier Kjeld Møller Pedersen til en diskussion af det forsigtighedsprincip, som regeringen flere gange har fremhævet. Han henviser til, at forsigtighedsprincippet er kendt fra miljølovgivningen, hvor det for eksempel kan spille ind på en risikohåndtering, når der ikke foreligger en kvantitativ risikovurdering – for eksempel på grund af usikkerhed om kvaliteten af de videnskabelige data.

"Det er også mangel på viden, der gør, at man i første omgang bruger et forsigtighedsprincip i forhold til covid-19," siger han.

Som økonom peger han dog på, at forsigtighedsprincippet er et dyrt bekendtskab:

"Det, der ligger i et forsigtighedsprincip, er en form for better safe than sorry. Og jo sikrere man vil være, des dyrere bliver det, både økonomisk og i form af afledte omkostninger," siger han. 

Var det forkert at følge forsigtighedsprincippet?

"Det ville i hvert fald være naturligt, hvis man gradvist havde forladt forsigtighedsprincippet og var begyndt at anvende proportionalitetsprincippet. Det er to forskellige måder at træffe beslutninger på. Og især i genåbningen gik man nok for forsigtigt frem. Minksagen har også illustreret nogle af problemerne ved at holde fast i et forsigtighedsprincip."

Men de fleste danskere bakker tilsyneladende op om forsigtighedsprincippet?

"Ja, men alting har en pris, og nogle gange er prisen bare ikke synlig for os. Konsekvenserne af et forsigtighedsprincip er sværere at få øje på for flertallet, hvis man ikke lige driver en café eller får aflyst en vigtig operation."

Tror du, at en anden regering - eller en anden statsminister med erfaring fra sundhedspolitik - ville have ageret anderledes?

"Nej. Der kan være nuancer, men uanset hvem der havde siddet i den ene eller anden ministerstol, så ville vi have set mange af de samme mekanismer. Jeg tror, at alle politikere vil have en tendens til overforsigtighed."

Hvis regeringen havde været mindre forsigtig og i højere grad havde støttet sig til Sundhedsstyrelsens råd, var vi så endt med svenske tilstande?

"I den plan, som Sundhedsstyrelsen formelt set fremlagde 10. marts, blev der ikke anbefalet en nedlukning. Så jo, måske havde man fået svensklignende tilstande, men der er mange ubekendte," siger Kjeld Møller Pedersen og opsummerer:

"Man kan ikke vide, hvilke restriktionerne der har gjort en forskel. Og når Frederiksen siger 'se, det har virket', må modspørgsmålet være: 'Jamen, kunne det have virket med mindre?'"

signe@altinget.dk