Ny rapport viser stor efterspørgsel efter gratis psykologhjælp til unge

STATUS: Efterspørgslen efter gratis psykologhjælp til unge bekræfter behovet for ordningen, mener SF og Dansk Psykolog Forening. Der er forhandlinger i gang om at udvide ordningen, men det er forbundet med stor økonomisk usikkerhed, vurderer forsker. 

Forsøgsordningen med gratis psykologhjælp til unge har ført til en fordobling af efterspørgslen. Stigningen skyldes blandt andet, at flere børn af forældre på kontanthjælp benytter sig af tilbuddet.

Sådan lyder to af hovedkonklusionerne i evalueringen af forsøgsordningen med gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 20 år, som blev vedtaget i aftalen om satspuljen for 2018.

”Den tungest vejende konklusion er, at vi kan se, at der er et enormt behov for gratis psykologhjælp,” siger sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Marie Kruse, der har været med til at evaluere ordningen for Sundheds- og Ældreministeriet.

Login