Opposition støtter S-ordfører i kræftstrid

SPLID: Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, støttes af DF, V og K i sin kritik af udpegningen af Aarhus som hjemsted for et kommende partikelanlæg til kræftbehandling.

Det burde genovervejes, om et nyt partikelterapi-anlæg til kræftbehandling skal ligge i Aarhus i stedet for på Rigshospitalet. Og bliver det nationale center for partikelterapi vitterligt placeret i Aarhus, bør det også genovervejes at give Region Hovedstaden et ja til at bygge et mindre anlæg for egne midler.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, der fastholder sin uenighed med sundhedsminister Astrid Krag.

Hun peger på, at sundhedsminister Astrid Krags udpegning sker efter en indstilling fra et internationalt ekspertpanel, der i en rapport har vurderet ansøgningerne fra Rigshospitalet og Aarhus.

Login