Invester i forebyggende behandling
DEBAT: Et stigende antal apopleksipatienter koster dyrt i behandling og efterbehandling. Investeringer i forebyggelse og kvalitet i behandlingen vil spare de offentlige kasser for udgifter, skriver dagens debattør Lise Beha Erichsen, direktør i HjerneSagen.
Direktør i HjerneSagen - Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen.
1 ud af 7 danskere vil blive ramt af apopleksi på et tidspunkt i livet, og ca. 40.000 personer lever i dag med eftervirkningerne af en apopleksi.
Desværre er der kun udsigt til, at antallet af ramte vil stige i årene fremover. Det er således en kendsgerning, at risikoen for at blive ramt af apopleksi stiger, jo ældre vi bliver - og vi bliver jo heldigvis gennemsnitligt ældre. Derfor er der behov for en målrettet forebyggelsesindsats.
Sundhedsstyrelsen, politikerne og andre interessenter må tage seriøst fat på området og udarbejde en samlet national handlingsplan for apopleksi. En handlingsplan, der indeholder konkrete tiltag på områderne forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Forebyggelse betaler sig
Et af de områder, hvor der bør sættes målrettet ind, er på forebyggelsesområdet. En ny international undersøgelse har netop vist, at ca. halvdelen af alle apopleksitilfælde skyldes for højt blodtryk. Flere kommuner har allerede set lyset og tilbyder blodtryksmåling under forskellige former - udlån af blodtryksapparater til byens borgere, tilbud om blodtryksmåling i forbindelse med besøg af hjemmeplejen, til kommunens ansatte osv.
Gode initiativer - men ikke nok. Skal det batte noget, skal alle voksne borgere i landet have tilbud om et regelmæssigt helbredstjek, hvor man bl.a. får målt blodtrykket. Kun hvis man kender sit blodtryk, har man en mulighed for at handle hensigtsmæssigt - det være sig i form af livsstilsændringer eller egentlig medicinsk behandling.
Når det gælder behandlingen af forhøjet blodtryk, er det afgørende, at den er rettidig og tilstrækkelig.
Der har i de senere år været et øget fokus på de udgifter, der er forbundet med blodtryksbehandlingen, og der er sat en række initiativer i værk for at reducere de samfundsmæssige omkostninger til den blodtrykssænkende behandling.
I HjerneSagen er vi meget bekymrede for, at denne udvikling vil betyde, at borgere med forhøjet blodtryk ikke får den behandling, der er meste effektiv og hensigtsmæssig for den enkelte. Vi opfordrer derfor til, at udviklingen følges op af en nøje overvågning af kvaliteten af den behandling, der tilbydes mennesker med forhøjet blodtryk.
Kvalitet i behandlingen
HjerneSagen har tidligere gjort sig til talsmand for, at nogle af de penge, som samfundet ifølge lægemiddelstyrelsen kan spare på en omlægning af tilskudssystemet, anvendes målrettet til at sikre flere blodtrykspatienter en bedre behandling. Der er fortsat alt for mange patienter, der ikke når deres behandlingsmål, og mere end 200.000 patienter er slet ikke i behandling trods et forhøjet blodtryk.
Har vi ikke fokus på kvaliteten af behandlingen, kan de penge, der (trods besparelser på den blodtrykssænkende medicin) er forbundet med behandlingen, være spildt. Som bekendt er apopleksi en meget dyr sygdom at behandle, når først skaden er sket. Næsten 5 procent af alle udgifter i sundhedsvæsenet går til direkte behandling og genoptræning af apopleksiramte - men den reelle udgift er meget større, når vi regner hele efterforløbet med.
HjerneSagens budskab er derfor: Invester i bedre forebyggende behandling og spar (andre) offentlige kasser for udgifter til behandling og efterbehandling af et stigende antal apopleksipatienter.
Bedre hjælp til kronisk syge
