Hvorfor taler vi ikke om ”passiv drikning”?
DEBAT: Danskerne har ændret holdning til rygning, og antallet af rygere er reduceret. Men hvor bliver debatten om den mindst lige så farlige passive drikning af, spørger misbrugsekspert
Af Ulrik Becker
Adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed
Argumentationen omkring passiv rygning er formentlig en af de væsentligste årsager til, at danskerne har ændret holdning til rygning, og at antallet af rygere er blevet reduceret. En fuldstændig sammenlignelig argumentation kan gennemføres for alkohols vedkommende endda med endnu større styrke. I mangel af bedre ord kan man kalde det passiv drikning.
Passiv drikning i den forstand, at alkohol har en række afledte konsekvenser - konsekvenser for andre, end den der drikker. Det er formentlig et stort problem, og langt større end vi er klar over. Alkohol er det stof, som sammenlignet med andre misbrugsstoffer suverænt vurderes til at have flest konsekvenser for andre, end den der drikker, som for eksempel vold, hærværk, kriminalitet, familiære og økonomiske problemer, ulykker, som går ud over sagesløse, og ikke mindst almindelig forulempelse af andre.
10.000 promillesager om året
Alkohol er involveret i 25 procent af trafikulykker med dødelig udgang og i 15 procent af trafikulykker med personskade. De cirka 10.000 rejste promillesager her i landet hvert år vidner om den potentielle risiko. Alkohol medfører en øgning af vold og hærværk - en norsk undersøgelse har for nyligt vist, at en forøgelse af åbningstiden med en time på værtshuse øgede volden med 17 procent, og en dansk undersøgelse viste, at en forøgelse af prisen på spiritus mellem 2003 og 2005 medførte 26 procent reduktion af antallet af unge på 15 år og derunder, som kom på hospitalet til "udpumpning". Selv beskedne prisstigninger kan have effekt.
60.000 børn vokser op i familier, hvor en af forældrene har været indlagt med alkoholproblemer. I en betydelig andel af familier med alkoholproblemer begås vold, og mange unge angiver, at forældrenes alkoholforbrug har haft negativ indflydelse på deres liv. Alkoholproblemer har store konsekvenser for både familiernes funktion og for de børn, der vokser op i familierne.
En tredjedel har oplevet konsekvenser af andres alkoholvaner
Udenlandske undersøgelser viser, at 20 procent har følt sig forulempet eller ydmyget af andre, der har drukket alkohol, 10 procent har oplevet familiære eller ægteskabelige problemer på grund af alkohol, 10 procent er blevet skubbet til, og 3-4 procent fysisk overfaldet. I alt har cirka en tredjedel af ganske almindelige mennesker oplevet en eller flere af disse typer konsekvenser af andres alkoholvaner. Tilsvarende tal er fundet i en undersøgelse lavet af Mandag Morgen og Trygfonden for et par år siden og en undersøgelse i Guldborgsund kommune, som har haft fokus på problemet i nogle år
Festligt land frem for beskyttelse af børn og unge
Passiv drikning i den forstand, at vi som samfund ikke gør tilstrækkeligt ved disse problemer, men lader en række andre argumenter tage over - argumenter som, at Danmark skal være et festligt land for turisterne at besøge, argumenter som, det hjælper jo ikke med restriktioner, argumenter som, at det har stor økonomisk betydning, men aldrig argumenter som, at vi skal beskytte vores børn og unge, at vi ikke har råd til alle disse skader, at vi ikke vil finde os i vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe. Lad os nu komme i gang med at få gjort noget ved det på alkoholområdet.
