Forring ikke behandlingsgarantien
DEBAT: Behandlingsgarantien er ikke problemet. Det er måden, den bliver fortolket på, mener Gigtforeningen.
Af Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen
Så er der endnu engang debat om behandlingsgarantien på én måned. Både her på Altinget og i Folketingssalen. Som patientorganisation håber vi naturligvis, at debatten vil falde ud til patienternes fordel. I denne sammenhæng betyder det, at man ikke forlænger - og dermed forringer - behandlingsgarantien.
Hvorfor skal en række sygdomme bag i køen?
I Gigtforeningen arbejder vi bl.a. for, at ventetiden til udredning og behandling for gigtpatienter bliver så kort som muligt. Lange ventetider betyder, at patienterne må leve længere med smerter, alvorlige funktionsnedsættelser, sygemeldinger og risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Af samme årsag stiller vi os fuldstændig uforstående overfor, at visse typer gigtsygdomme er med på den liste, der blev lagt frem af S og SF under valgkampen, og som pegede på en række sygdomme, der skulle stilles tilbage i køen.
Nej tak til bagerste plads i køen
Ellers tak. Dér har vi været. Og vi ved, at hvis mennesker i en bestemt patientgruppe bliver sat bagest i køen, så risikerer de at blive stående dér. Det oplevede mange gigtpatienter, før behandlingsgarantien blev indført. Derfor ved vi, at kun en behandlingsgaranti kan presse de alt for lange ventetider for gigtpatienter ned på et acceptabelt niveau.
Behandlingsgarantien er et værn mod nedprioriteret behandling af mennesker med gigt, og den er et værn mod glidebaner til sidste plads i køen.
Endelig er det vigtigt at pege på, at det er ikke behandlingsgarantien, der er problemet. Det er måden, den bliver fortolket på. At man har garanti for behandling, betyder ikke, at man er garanteret en operation. Der kan lige så vel være tale om fysioterapi, rådgivning af en diætist eller fysisk træning eller anden form for ikke-operativ behandling. Løsningen må aldrig være ikke at behandle.
Hvorfor taler vi ikke om ”passiv drikning”?
