Handicappede får ringere adgang til sundhed

Af Stig Langvad og Ida Sofie Jensen
Henholdsvis formand for Danske Handicaporganisationer og koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen 

Minister for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag understreger, at ulighed i sundhed er skadelig for hele vores samfund, og regeringen har som erklæret mål at reducere uligheden i sundhed.

Gode, relevante målsætninger, vi kan tilslutte os.

Vi vil gerne pege på mulige løsninger og hjælpe regeringen med at komme nærmere målet.

Det skylder vi de mennesker, der er ramt af ulighed i sundhed, bl.a. mange med handicap, der desværre på én og samme tid har dårligere sundhed end den øvrige befolkning og alt for ringe adgang til sundhedsvæsenet.

Tilgængeligt for alle
Mennesker med handicap oplever ofte at møde et sundhedsvæsen, der er utilgængeligt. Dermed er de udelukket fra at kunne benytte de sundhedsydelser, der stilles til rådighed for befolkningen.

Bygningsreglementet er ganske vist blevet forbedret gennem de seneste 40-50 år og forpligter bygherren til at skabe et vist niveau for tilgængelighed i forbindelse med ombygninger og nybygninger.

Men det er ikke tilstrækkeligt. Der er ikke et krav i overenskomsterne mellem det offentlige og de praktiserende læger om, at de skal nedsætte sig i lokaler, hvor der er adgang for alle.

I Region Hovedstaden er det fx kun 16 % af regionens lægepraksis, der er fysisk tilgængelige for personer med handicap.

Har du et handicap, kan du altså ikke frit vælge din praktiserende læge, som andre kan.

Der findes heller ikke tilstrækkelige og kvalificerede informationer om adgangsforholdene til og i klinikkerne rundt om i Danmark.

Der er behov for at gøre noget ved tilgængeligheden, fordi den nuværende situation begrænser det frie valg hos en del af befolkningen, samtidig med at det gør anvendelsen af sundhedsvæsnet dyrere end nødvendigt.

Vi mener, det vil være naturligt, at der som led i de kommende overenskomstforhandlinger mellem det offentlige og de praktiserende læger aftales en forpligtelse til at etablere nye  lægepraksis i bygninger, hvor der er gode adgangsmuligheder for alle.

Det offentlige bør ikke kunne godkende en flytning, etablering eller ombygning uden at sikre adgang også for mennesker med handicap. Det skal gælde for alle klinikker med offentlige tilskud.

Vi mener, at der er behov for effektive økonomiske incitamenter, der kan få sat gang i processen med at bygge om eller flytte til nye lokaliteter.

Det kan fx gøres ved at skabe nye og bedre muligheder for at trække udgifter til tilgængelighed fra på selvangivelsen.

Derforuden skal alle private praksis "måles og vejes" om forhold som fx parkering, niveaufri
adgang, handicaptoilet, træningsredskaber for blinde og svagtseende osv.

Opmålingen skal danne grundlag for en uafhængig certificering, der gør det muligt at lægge oplysningerne på sundhed.dk, så alle kan se, hvad de kan forvente at møde, hvis de vælger den enkelte klinik.

Forebyggelsesindsatsen skal omfatte alle
Norske og svenske undersøgelser viser, at mennesker med handicap oplever op til 10 gange dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen.

Har du en sindslidelse, er der stor sandsynlighed for, at du får en livsstilssygdom og en levetid, der gennemsnitlig er 15-20 år kortere end resten af befolkningen.

Danske Handicaporganisationer har i 2013 lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at hvis du har et handicap, er der stor sandsynlighed for, at du har ulige adgang til din kommunes
forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Det gælder særligt for personer med psykisk, intellektuel eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Forhindringerne er alt fra helt lavpraktiske forhold som fx, at lokalerne og informationsmaterialet er utilgængeligt, at den kollektive befordring ikke er anvendelig pga. fysiske begrænsninger, at den individuelle handicapkørsel ikke er åben for alle med behov, at der ikke er mulighed for ledsagelse til, at der ikke er tilbud, der imødekommer de specifikke behov, som mennesker med handicap kan have.

Nogle af de borgere, der har størst behov for forebyggelses- og sundhedstilbuddene, kan altså ikke benytte dem.

Samtidig viser en rundspørge blandt 20 kommuner, at 3 ud af 4 oplever barrierer i forhold til at inddrage personer med handicap i deres forebyggelsestilbud.

De peger bl.a. på, at der er manglende fokus på og viden om de særlige behov, som personer med forskellige former for handicap har, og viden om, hvordan kommunerne i praksis kan inkludere personer med handicap i de kommunale tilbud.

Vi vil foreslå, at der etableres en central instans til sikring af den nødvendige vidensopsamling og -formidling om de behov, som personer med handicap har, og mulige løsninger.

Derforuden er det nødvendigt, at alle vejledninger og retningslinjer, forebyggelsespakker og
forløbsprogrammer, kvalitetskriterier, udredninger m.m. på forebyggelses - og sundhedsområdet evalueres og revideres i forhold til at tage højde for de særlige udfordringer, der er, når de skal omfatte den mangfoldighed, som gruppen af mennesker med handicap udgør.

Særlige tiltag for udsatte målgrupper
Mennesker med intellektuel, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse har stor risiko for at lide af somatiske sygdomme, der ikke opdages eller behandles i tide.

I 2011 offentliggjorde Socialt Udviklingscenter og Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse
om personer med udviklingshæmning og kræft.

Undersøgelsen viste, at det kan være meget svært at opdage, når personer med udviklingshæmning har fået kræft, og at få den rette behandling sat i gang i tide.

Dette skyldes bl.a., at symptomerne tages som udtryk for en adfærd, der er forbundet med det at have en udviklingshæmning i stedet for tegn på sygdom.

Mange mennesker med udviklingshæmning og kræft dør af deres sygdom, kort efter den er blevet konstateret.

Vi mener, at det er nødvendigt at tage konsekvensen af den ulige adgang til forebyggelses- og sundhedsydelser for de mest sårbare borgere og iværksætte årlige sundhedstjek hos den praktiserende læge for mennesker med udviklingshæmning m.v.

Det har man gode erfaringer med i England.

Derfor har Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen SIND og LEV igangsat et udviklingsprojekt med sundhedstjek for personer med omfattende sindslidelse eller udviklingshæmning. 

Det systematiske, opsøgende tilbud om sundhedstjek vil blive afprøvet og evalueret frem mod sommeren 2014.

Herefter vil der være grundlag for at tage politisk stilling til, om modellen skal udbredes til hele Danmark.

Hvis resultaterne lever op til erfaringerne fra udlandet, vil det være et vigtigt skridt hen mod større lighed i sundhed for mennesker med intellektuel, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det var så vores konkrete bud på, hvad man kan og bør gøre for at imødegå uligheden i sundhed for mennesker med handicap.

Politikerne og sundhedsvæsenet skal vedkende sig ansvaret for ligebehandling af alle, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme, og træffe de nødvendige forpligtende beslutninger.

debat@altinget.dk