Glem alt om fjernstyring af almen praksis

DEBAT: Almen praksis bliver ikke bedre af at blive ledet fra regionernes skriveborde. Det skriver PLO-formand Henrik Dibbern i et svar til regionsrådsmedlem Charlotte Fischer.

Af Henrik Dibbern
Formand for Praktiserende Lægers Organisation

Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer fra Region Hovedstaden kommer i et debatindlæg d. 6. september i Altinget med et venligt tilbud om at ville lede almen praksis fra regionens skriveborde. Hun begrunder sit tilbud med, at almen praksis er for anderledes fra resten af sundhedsvæsenet til, at der kan skabes tilstrækkelig sammenhæng og helhed.

Samarbejd som i Region Syddanmark
Nu er det jo sådan, at sammenhæng og helhed først og fremmest skabes, hvor alle er indstillet på at samarbejde, og selv nok så entydig ledelse skaber ikke resultater, uden at faglig viden og erfaring indgår i de løsninger, man skaber. Faglig viden og erfaring er præcis, hvad almen praksis har at tilbyde, og det vil vi fortsat gerne tilbyde i et samarbejde med regionen. Det er der rigtig gode erfaringer med i Region Syddanmark, hvor et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem de praktiserende læger og regionen i fællesskab har skabt holdbare løsninger på udfordringerne med blandt andet lægemangel i yderområderne.

Der ledes allerede
I debatindlægget peger Charlotte Fischer på, at almen praksis er uden ledelse. Det er en helt forkert opfattelse. Almen praksis har ledelse på alle niveauer, lige fra den enkelte lægeklinik til de kommunale lægelaug, videre over de regionale PLO-repræsentanter og til PLO's bestyrelse og repræsentantskab. De praktiserende læger har dermed en demokratisk valgt ledelse på et fagligt grundlag, og det er fortsat lægernes opfattelse, at faglig viden er det bedste ledelsesgrundlag.

Gør som i Region Midtjylland
I debatindlægget fremhæver Charlotte Fischer, at patienterne har behov for en entydig indgang til akut behandling. Det er jeg helt enig i. Derfor opfordrer jeg også Region Hovedstaden til at lære af Region Midtjylland og indføre én indgang til sundhedsvæsenet via de praktiserende læger. I Region Hovedstaden har politikerne imidlertid valgt hele tre indgange: frit fremmøde på skadestuerne, opkald til lægevagten samt opkald til den såkaldte akuttelefon 1813, som er betjent af sygeplejersker. 1813-telefonen har indtil nu kostet skatteborgerne 22 millioner kroner i 2011 og 2012, uden at det har ført til et fald i henvendelserne til vagtlægerne og uden væsentlige sundhedsmæssige effekter. Man har med andre ord fået den samme sundhed for flere penge!

Kvalitetsarbejdet er i fuld gang
Charlotte Fischer kommer også ind på offentliggørelse af kvalitetsmål, og på hvilke oplysninger man kan få om praktiserende læger, når man skal vælge læge. Som hun nævner, er der faktisk en række oplysninger til rådighed for patienterne om de praktiserende læger, og dertil kommer, at de praktiserende læger er i fuld gang med kvalitetsarbejdet efter den danske kvalitetsmodel. Til gengæld må man desværre stadig i 2012 konstatere, at man ingen forhåndsviden kan få om for eksempel den kirurg, man lægger sit liv i hænderne på, hverken hvad angår køn, alder, erfaring eller kvalitetsresultater. Her var noget at tage fat på for Charlotte Fischer, og det på et område, hvor hun allerede har ledelsen.

Forrige artikel Læger uden ledelse Læger uden ledelse Næste artikel Telemedicin standser ikke kroniker-tsunami Telemedicin standser ikke kroniker-tsunami
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.