Læger uden ledelse
DEBAT: Der er brug for ændringer i praksissektoren, mener Charlotte Fischer, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Lægerne skal være mere tilgængelige og i højere grad lade sig lede af regionerne, mener hun.
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
De praktiserende læger er herrer i eget hus. Nemlig som selvstændigt erhvervsdrivende med egen bundlinje. Ganske vist finansieret over skatten - og reguleret via overenskomsten. Men til syvende og sidst læger uden ledelse.
Den indretning har på mange måder tjent os godt. De praktiserende læger er en skattet del af det danske sundhedsvæsen. De står vagt ved indgangen til det store væsen og sender patienterne det rette sted hen - og dæmmer dermed i et vist mål op for spild af penge og dyre lægekræfter. Så vi skal vide at passe på vores praktiserende læger.
Men praksissektoren er også en udfordring. For hvordan sikrer man kvalitet og den så efterspurgte sammenhæng for patienterne, når det ene hjørne af sundhedsvæsenet er et selvstændigt erhverv, der ikke lader sig lede? Lægerne lader sig ikke diktere. Er det et større eller mindre problem? Regionerne vil nok sige større. Folketinget er længere væk. Måske var det en selvstændig idé at få afdækket.
Overenskomsterne er det redskab, vi i dag har til at styre udviklingen i praksissektoren. Det har på mange måder vist sig godt - og kan derfor heller ikke skrottes på skrøbeligt grundlag. Men overenskomsterne sikrer heller ikke altid det, som de fleste vel synes hører til et basalt godt, helstøbt sundhedsvæsen. Lad mig nævne tre eksempler.
Én indgang til akut behandling
Patienterne har behov for en enkel, entydig indgang til akut behandling. Det har der været talt om i årevis - og sundhedsministeren har lagt sig i samme spor. Alligevel sker der meget lidt. Lægevagten fungerer fx i dag som et parallelt system i forhold til resten af det akutte system - og specielt akutmodtagelserne. Selv når lægevagten er fysisk placeret på hospitalet, samarbejder de ikke tæt. Og patienter kan ikke bare sendes fra hospital til lægevagt. Den slags skader patienterne og bør ændres.
Tilgængelighed
Læger skal være tilgængelige - på telefonerne og på mail. Det er de ikke i dag. Op imod hver femte læge i hovedstaden er fx ikke til at komme i kontakt med over telefonen. Det er fortsat ikke muligt hos alle læger at bestille tid og forny en recept på nettet. Den slags er svært at leve med her i år 2012.
Kvalitet og gennemsigtighed
Hospitalerne har nu i mindst 10 år målt patienternes tilfredshed og offentliggjort resultaterne. Hvornår praksislægerne følger trop - i et eller andet omfang - vides ikke. Og hvornår patienterne må få bare en flig af indsigt i kvaliteten, synes endnu længere væk.
Den patient, der vil skifte læge, må nøjes med ganske få oplysninger, fx om køn, praksisform og adgang til e-post-konsultationer. Oplyst valg? Glem det. Af samme grund spørger de fleste af os, der vil skifte læge, en ven, kæreste eller en anden, vi har tillid til. Den, der ikke lige har nogen at spørge, må klare sig selv. Fair? Næppe.
De nye overenskomster skubber forhåbentlig disse ting i den rigtige retning. Det sikrer stadig ikke ledelse af lægerne. Derfor bør regionerne også løbende afsøge mulighederne for at integrere praktiserende læger på nye måder i det samlede sundhedstilbud - fx i tilknytning til akutmodtagelsen eller en sundhedsklinik.
Hvem ved, der er måske lige frem praktiserende læger, der gerne vil ledes?
Er syge en akutpakke værd?
Glem alt om fjernstyring af almen praksis
