Forskerklummen: Opgaveflytning fra praktiserende læger til praksispersonale har potentiale

FORSKERKLUMMEN: Flere forslag er blevet udarbejdet for at løse lægemanglen. Resultater fra almen praksis viser potentiale i opgaveflytning fra læger til praksispersonale for opgaver, som er relateret til behandling af KOL-patienter, skriver forskere.

Af Line Bjørnskov Pedersen og Helle Riisgaard
Lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache) og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet

Ligesom i mange andre vestlige lande står det danske sundhedsvæsen i disse år over for en række udfordringer grundet en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og en nedgang i antallet af læger til at levere disse ydelser1.

I almen praksis anslås det, at der på nuværende tidspunkt mangler omkring 200 privatpraktiserende læger2. Det svarer til cirka seks procent af den lægelige arbejdsstyrke i almen praksis.

Der er udarbejdet flere forslag til, hvordan udfordringen med lægemangel kan afhjælpes. Ét fokusområde omhandler rammesætningen og organiseringen af sundhedsvæsenet.

Inden for almen praksis har der i det seneste årti været fokus på at organisere lægerne i større flerlægepraksis.

Dette øger mulighederne for specialisering lægerne imellem samt for ansættelse af mere praksispersonale, som kan varetage nogle af de opgaver, som lægerne ellers selv ville have varetaget3.

Sparsom viden om implikationerne 
Der er sparsom viden om implikationerne af opgaveflytning fra praktiserende læger til deres praksispersonale.

Generelt tegner der sig et billede af, at praksispersonale, især sygeplejersker, kan varetage udvalgte lægefaglige opgaver og levere en behandlingskvalitet tilsvarende de praktiserende lægers4.

Ligeledes har forskning vist, at patienttilfredsheden er lige så stor og i nogle tilfælde endda større, når det er praksispersonalet, der varetager behandlingen5.

Der er imidlertid stor variation i graden af uddelegering af opgaver i almen praksis.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilken betydning forskellige grader af uddelegering har for trivslen i almen praksis og for behandlingskvaliteten af patienterne.

Vigtigt at undersøge jobtilfredshed
Man har tidligere påvist en sammenhæng mellem jobtilfredshed og behandlingskvalitet i almen praksis6.

Dette understreger vigtigheden af at undersøge, om jobtilfredsheden ændres, når opgaver flyttes internt i praksis.

Et nyere dansk studie om uddelegering af opgaver fra praktiserende læger til praksispersonale i forbindelse med behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) viste, at der var en højere jobtilfredshed blandt praksispersonalet i praksis, hvor der var en høj grad af uddelegering sammenlignet med praksis, hvor der blev uddelegeret i mindre grad.

Der var desuden en tendens til, at praktiserende læger i praksis med høj grad af uddelegering ligeledes havde højere jobtilfredshed sammenlignet med praktiserende læger i andre praksis.

Denne sammenhæng var også til stede, efter at der blev taget højde for praksis-, læge- og personalekarakteristika samt graden af oplevet tidspres i arbejdet7.

Vigtigt med variation i arbejdsopgaver
Et andet studie viste, at praksispersonalets jobtilfredshed i praksis, hvor der var en høj grad af uddelegering af opgaver, hang sammen med praksispersonalets oplevelse af at have et afvekslende arbejde med varierende arbejdsopgaver8.

Tilsammen viste studierne, at uddelegering af komplekse opgaver til praksispersonalet kan gavne deres jobtilfredshed, når blot der sikres variation i arbejdsopgaverne, og at lægernes jobtilfredshed ikke mindskes ved en høj grad af uddelegering.

I et nyligt publiceret dansk studie blev det undersøgt, om KOL-patienter, der var tilknyttet praksis med forskellige grader af uddelegering, fik foretaget en årlig lungefunktionsundersøgelse, som foreskrevet i de kliniske guidelines.

Studiet viste, at patienter tilknyttet praksis med høj grad af uddelegering havde større sandsynlighed for at få foretaget lungefunktionsundersøgelsen i forbindelse med årskontrollen sammenlignet med patienter, der var tilknyttet en praksis med en lavere grad af uddelegering9.

I dette tilfælde var der altså en positiv sammenhæng mellem uddelegering og behandlingskvalitet.

Potentiale i opgaveflytning til praksispersonale
På grund af begrænset evidens på området er det for tidligt at konkludere noget endegyldigt om implikationerne ved opgaveflytning i sundhedsvæsenet.

Resultaterne fra dansk almen praksis viser dog, at der er potentiale i opgaveflytning fra læger til praksispersonale – i hvert fald når det kommer til varetagelsen af opgaver relateret til behandling af KOL-patienter.

Om det også forholder sig sådan for andre patientgrupper og for andre typer af kliniske opgaver, bør undersøges nærmere.

Ligeledes vil det være relevant at undersøge betydningen af uddelegering for patienternes tilfredshed og deres oplevelse af kvalitet i behandlingen.

Forrige artikel Medicoindustrien: Vi venter stadig på et bemyndiget organ til medicinsk udstyr Medicoindustrien: Vi venter stadig på et bemyndiget organ til medicinsk udstyr Næste artikel Pharmadanmark: Fokuser på patienter fremfor sektorer i medicindebat Pharmadanmark: Fokuser på patienter fremfor sektorer i medicindebat
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.