Folketinget forbyder salg af løs snus

TOBAK: I 2013 blev regeringen bragt i mindretal, da den i Folketinget ville forbyde salg af løs snus. Men torsdag lykkedes det med Venstres stemmer at få forslaget vedtaget, og Danmark er dermed ikke længere i karambolage med EU's tobaksvaredirektiv.

Denne gang lykkedes det.

Regeringen forsøgte i 2013 at få et forbud af salg af løs snus vedtaget i Folketinget, efter EU-Kommissionen havde påtalt Danmark for ikke at leve op til tobaksvaredirektivet.

Men den gang blev forslaget stemt ned. Regeringen kom i mindretal, fordi de borgerlige partier og Enhedslisten mente, at Danmark skulle tage snus-kampen op med EU, i stedet for blot at rette ind. 

Nu har Folketinget dog torsdag alligevel stemt et forbud igennem, så salg af snus nu bliver forbudt i Danmark. Flertallet for forslaget faldt på plads, fordi Venstre denne gang valgte at stemme for.

Og dermed undgår regeringen en sag ved EU-Domstolen, hvor Danmark ellers var blevet stævnet af Kommissionen i december 2014.

Forbuddet gælder salg af løs snus. Salg af snus i portionsposer har længe været forbudt i alle EU-lande undtagen Sverige.

Forrige artikel DAMD-opfinder: Striden er vel konsekvensen af vores succes DAMD-opfinder: Striden er vel konsekvensen af vores succes Næste artikel Krav om ny europæisk alkoholstrategi vokser Krav om ny europæisk alkoholstrategi vokser
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.