FOA: Lad os hjælpe psykisk syge, inden de bliver politiets ansvar
(Foto: /ritzau/Henriette Dæhli/)
DEBAT: I årtier er indsatsen for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser blevet nedprioriteret. Det har betydet, at det i mange tilfælde er politiet, der i sidste ende tager sig af situationer, hvor den psykiske syges egen og andres sikkerhed er på spil. Det skriver Karen Stæhr.
Af Karen Stæhr
Formand for Social- og sundhedssektoren, FOA
"Politiet er blevet skraldespand for alle sociale og sundhedsmæssige besparelser", skriver politiforbundets formand Claus Oxfeldt i et debatindlæg her på Altinget.
Det er en hård - men ikke desto mindre korrekt - beskrivelse af de opgaver, der lander på politiets bord.
Det bør ikke være nødvendigt, at politiet tager over
Det er et svaghedstegn ved et velfærdssamfund, når politiet skal tage over dér, hvor vi som samfund i stedet burde prioritere den sundhedsmæssige indsats.
Når det går galt og bliver et spørgsmå om en psykisk sygs egen og andres sikkerhed, så skal politiet naturligvis træde til. Så bliver det en politimæssig opgave.
Det er imidlertid perioden inden, det går galt, at vi som samfund kunne gøre det meget bedre.
Det politiet oplever, og det, vi som sundhedsansatte oplever, er netop resultatet af, at vi som samfund ikke har valgt at sætte ind med den støtte og den sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsats, som kunne bringe den psykisk syge på vej mod et bedre liv.
For at sige det lige ud, så oplever politiet og vi konsekvenserne af årtiers nedprioritering af behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.
Politiforbundet, Sind, KAB og FOA prøvede for fem år siden i fællesskab at rejse den dagsorden både over for Christiansborg og befolkningen.
Her rettede vi fokus mod det, vi kaldte de oversete psykisk syge, som i de værste tilfælde er endt i almennyttige boliger begravet i affald uden hjælp og uden at velfærdssamfundets forskellige opsøgende indsatser opfanger nogle signaler.
Handleplan er ikke nok
Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende, når mennesker med psykiske lidelser ender som voldsmænd i politirapporterne.
Enten uden at være i kontakt med behandlingssystemerne eller uden at behandlingssystemerne har kunnet forebygge, at det går galt.
Efter det uhyggelige femte drab i socialpsykiatrien har vi fået en handlingsplan til forebyggelse af vold på bosteder.
Det er godt, men det er ikke nok. Vi har også brug for den oprustning af behandlingspsykiatrien, som handler om flere senge og mere personale.
Og så har vi brug for en bedre og mere koordineret opsøgende indsats uden for institutionernes matrikler.
En indsats, som både kan fange signalerne fra de usete psykiske syge og fastholde støtte til psykisk syge, der er udskrevet fra behandlingspsykiatrien eller slet ikke har været i kontakt med behandlingssystemet.
Den indsats handler også om at få den sundhedsfaglige og pædagogiske indsats til at hænge sammen og til at være langt bedre koordineret med politiets arbejde.
Kriminelle kan for nemt skabe misbrugere
Tilsvarende er der brug for en langt bedre koordinering af arbejdet med misbrug og psykisk syge.
I dag har kriminelle alt for frit spil til at skabe misbrugere og til at malke misbrugende psykisk syge. Også her er der brug for at tænke i en mere helhedsorienteret indsats, hvori både politiet og personalet i psykiatrien indgår.
Med andre ord, Claus.
Du har ret i din analyse, når du siger, at politiet er blevet skraldespand for alle sociale og sundhedsmæssige besparelser. Sådan ser FOAs verdensbillede også ud.
Skal vi ikke gå sammen om at få beslutningstagerne med på vognen, så politiet ikke længere skal fungere som skraldespand?
Bedre Psykiatri til KL: I må se at komme på banen
Debat: Verdens bedste sundhedsvæsen skal komme fra kommunen
