Fagfolk: Skepsis over for lægemidler er gået for vidt
DEBAT: Når alt mange undlader at tage deres medicin af frygt for bivirkninger, må vi tænke nyt i forhold til information om medicin, skriver dagens debattør.
Af Steffen Bager,
Formand for Pharmadanmark - akademikere på lægemiddelområdet
Hver femte dansker er flere gange stoppet med at tage sin medicin af frygt for bivirkninger. Det viser en ny måling fra analyseinstituttet Zapera, som bl.a. har været omtalt her på Altinget.dk.
Der er noget fundamentalt galt, når så mange patienter er mere bange for de lægemidler, som skal kurere dem, end for de sygdomme, som i værste fald kan slå dem ihjel.
Stort set alle lægemidler har bivirkninger, og ofte har de meget potente lægemidler flere bivirkninger end de mindre virksomme. Det er mere end svært at udvikle lægemidler, der virker, uden at de også har bivirkninger.
Men der er tale om en kalkuleret risiko. Alle lægemidler har været gennem en godkendelsesprocedure, hvor virkninger og bivirkninger er afvejet.
Og kun hvis de positive virkninger overbevisende overgår bivirkningerne, bliver lægemidlet godkendt.
Frygt kan blokere for heldbredelse
Alligevel er det ikke virkningerne, men derimod bivirkningerne, der synes at løbe med opmærksomheden, når der tales om lægemidler.
Der er meget mere fokus på bivirkninger og risikovurderinger for bivirkninger end på lægemidlets positive virkning. Måske betyder dette negative fokus, at patienterne sætter lighedstegn mellem lægemidler og problemer.
Hvis frygten blokerer for nødvendig og tilstrækkelig behandling, har vi som samfund et alvorligt problem.
Og et stort spild. Der bruges ressourcer på at udvikle nye og bedre lægemidler, men det bliver sværere at høste potentialet i både i dem og i de ældre behandlingsformer.
Reel information
Erfaringer fra patientorganisationerne peger på, at patienterne har brug for reel information om, hvad lægemidlet betyder i deres behandling.
Hvad gør medicinen, hvordan virker den, hvordan skal den tages - og selvfølgelig - hvilke risici er der ved at tage den? Patienterne ønsker selvfølgelig en klar information om bivirkninger.
Men de ønsker også en klar information om, hvorfor lægemidlet er blevet godkendt, og hvorfor myndighederne valgte at sige ja til brug.
Det er en informationsopgave, der går videre end til blot at forsyne pakkerne med indlægssedler. Det er en opgave, der drejer sig om åbenhed og om samspil mellem alle aktører.
Men reelt er den direkte tilgængelige information om et godkendt lægemiddel i dag ikke overvældende.
Forslag fra EU Kommissionen
EU kommissionen har fremlagt et forslag om direkte information fra lægemiddelindustrien.
Nogle mener, at forslaget er fornuftigt, andre at det er det en åben ladeport for reklame. Men der er næppe tvivl om, at det rammer lige ned i problemet med at finde en løsning på en informationsopgave, som i hvert fald ikke løses optimalt i dag.
Når bivirkningerne for så mange mennesker vejer tungere end virkningerne, og når fx op mod 40 pct. af diabetikerne ikke ved, at de bør i behandling, så er informationen ikke god nok - hverken om hvornår man bør søge behandling eller om fordelen ved de lægemidler, der er til rådighed.
Derfor er man nødt til at diskutere, hvordan der kan blive større åbenhed om lægemidlerne, og hvordan patienterne får et bedre grundlag for at vurdere deres egen behandling. Frygten for lægemidler forsvinder ikke af sig selv.
