Få det nære sundhedsvæsen på dagsorden
DEBAT: De seneste år har sundhedsministeren koncentreret sig om den nye sygehusplan. Men nu er det tid til også at fokusere på resten af sundhedsområdet, mener formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg.
Af Anny Winther,
formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg
Mit ønske til den nye sundhedsminister er, at det nære sundhedsvæsen sættes på dagsordenen.
I de seneste år har alle kræfter nemlig været samlet om sygehusplanlægningen. Det er fornuftigt at koncentrere indsatsen på færre og mere specialiserede sygehuse. Men nu er tiden moden til at se på alt det, som ligger uden for sygehusene, og som skal virke, hvis vi skal have et sundhedsvæsen med sammenhæng.
Hvis borgerne ikke oplever et stærkt, lokalt sundhedsvæsen - ja så smuldrer opbakningen og tilliden til hele sundhedsvæsenet.
Store udfordringer forude
Den nye sundhedsminister bør derfor tage fat på fire store udfordringer:
Der er for det første brug for, at forebyggelsen for alvor prioriteres. Der bør sættes ambitiøse mål for, hvad vi vil opnå, og indsatsen bør understøttes fra både nationalt hold og i kommunerne. For vi kan ikke behandle os ud af livsstilssygdomme - de skal forebygges.
Der er for det andet brug for, at indsatsen for den ældre medicinske patient løftes. Gennem de senere år er liggetiden for ældre medicinske patienter faldet, og det bør være et mål, at den bringes så langt ned som muligt. For det er en fordel at komme hjem i sit eget miljø og væk fra sygehussengen. En ambitiøs strategi for den ældre medicinske patient vil kræve, at kommunerne tilføres midler, så de kan understøtte indsatser i borgerens eget hjem. Det vil kræve, at hjemmesygeplejen udbygges i et tæt samarbejde med almen praksis, og med en massiv satsning på telemedicin.
Den tredje store udfordring er det stigende antal kronikere. Regioner og kommuner er allerede i fuld gang med arbejdet med forløbsprogrammer. Men der er brug for, at indsatsen bakkes op med andet end flygtige puljemidler. Samtidig bør det være en klar målsætning, at alt, hvad der ikke er svært, skal være nært. For de store afstande til de nye supersygehuse vil kræve, at både den løbende opfølgning på patienten og rehabilitering i højere grad sker i lokalsamfundet.
Endelig for det fjerde er der brug for en psykiatrireform, som ikke ensidigt fokuserer på behandlingspsykiatrien. Der er brug for en stærk socialpsykiatri, som i højere grad end i dag kan handle på akutte behov og aflaste behandlingspsykiatrien. Og der er også brug for et løft af indsatsen for dobbeltbelastede.
En vigtig ramme for fremtidens indsats i lokalsamfundet bør være lokale sundheds- og akuthuse, som samler praktiserende læger, fysioterapeuter, genoptræning, laboratorie- og røntgenfunktioner og kronikertilbud.
Den nye sundhedsminister har chancen for at gribe bolden. For der er et presserende behov for en sundhedspolitik, som kommer med svar på, hvordan de nære tilbud skal se ud.
