EPJ: Nej til forældede opfattelser af arbejdsområder.

DEBAT: Formanden for Pharmadanmark vil have adgang til EPJ for deres medlemmer som arbejder på hospitalerne. Kun sådan kan behandlingen optimeres.

Af Steffen Bager
Formand for Pharmadanmark

Den elektroniske patientjournal, EPJ, er på vej ud på sygehusene og i sundhedsvæsenet, hvor den kan blive et vigtigt og naturligt omdrejningspunkt for information om den konkrete patientbehandling. Anvendt korrekt kan EPJ være det redskab, der giver det klare overblik, erstatter papir og sedler og fungerer som redskab for vidensdeling mellem de mange professionelle faggrupper.

Politikerne skal tage stilling
Folketinget behandler i disse dage en ændring af sundhedsloven og skal tage stilling til fagpersoners adgang til og brug af oplysningerne i EPJ. Ændringsforslaget lægger nu op til at udvide adgangen til EPJ, så det er sundhedspersoner, der kan få adgang til EPJ. Umiddelbart lyder det måske rimeligt, men når Sundhedsministeriet i sine bemærkninger til lovforslaget skriver, at personalet på et sygehusapotek distribuerer lægemidler og ikke deltager direkte i behandlingen af patienter og derfor som udgangspunkt ikke er sundhedspersoner, ja, så er det faktuelt forkert.

Det er også langt fra ambitionerne om at øge patientsikkerheden, sådan som det blandt andet er beskrevet i Lægemiddelstyrelsens rapport om klinisk farmaci. Rapporten er som bekendt fra 2004, og det er derfor ganske overraskende, at man stadig ikke fra ministeriets side i højere grad ønsker at tilpasse de nye elektroniske arbejdsredskaber til de faglige ambitioner, som ministeriets egen Lægemiddelstyrelse lagde op til i rapporten. Også Dansk Selskab for Patientsikkerheds rapport om patientsikkerhedsstandarder fra 2005 er tydelig i sine anbefalinger af at øge deltagelsen af farmaceuterne i medicineringsprocessen. Ministeriet kan altså let finde faglige argumenter for at bruge EPJ ordentligt.

Kan gøre behandlingen bedre
Har politikere og embedsmænd brug for nye data, kom der forleden en ny dansk undersøgelse, der er baseret på data fra fire ortopædkirurgiske afdelinger. Undersøgelsen dokumenterer, at der sker en suboptimal behandling i 20 procent af behandlingerne, og at kliniske farmaceuter i stort omfang kan bidrage til at optimere patientbehandlingen.

Så det er hverken fjerne fremtidsvisioner eller luftige foreningsambitioner, når vi i Pharmadanmark kombinerer EPJ med klinisk farmaci, patientsikkerhed og aktiv deltagelse. Det er hverdag på afdelingerne, det er dokumenterede forbedringer, og det er en virkelighed, der skal udnyttes optimalt til gavn for både patienterne og forbruget af ressourcer. EPJ skal bruges til at øge sikkerheden og kvaliteten i behandlingen og ikke til at værne om forældede opfattelser af faggruppernes arbejdsområder.

Stå vagt om oplysningerne
Naturligvis rummer vidensdeling også en mulighed for utilsigtet anvendelse af personfølsomme oplysninger og for adgange, der ikke kun er begrundet i professionel behandling. Derfor er det naturligt, at politikerne følger EPJ tæt og er på vagt over for de risici, der kan ligge i systemet for misbrug af oplysninger og videregivelse af fortrolige data. Patienterne skal føle sig trygge ved, hvem der kan læse om deres nuværende og også tidligere lægemiddelforbrug. Denne fortrolighed og respekt er helt afgørende mellem behandlere og patienter. Det vil de kliniske farmaceuter naturligvis respektere - ligesom de hidtil har gjort - hvis de i sundhedsloven bliver sidestilet med andre sundhedspersoner og får fuld og uhindret afgang til EPJ-oplysningerne.

I Pharmadanmark vil vi følge sagen til dørs. Fuld adgang for de kliniske farmaceuter til EPJ er vigtig for patienternes behandling, og den er vigtig for de kliniske farmaceuter selv. De fortjener anerkendelse for deres arbejde for at øge patientsikkerheden og kvaliteten i lægemiddelbehandlingen på landets sygehuse. Og de fortjener de bedste arbejdsbetingelser i deres hverdag.

Forrige artikel Organdonation - en livsvigtig beslutning Næste artikel Overvægt er også et problem for samfundet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.