Diabetesforeningen om ny life science-strategi: Vi har adskillige bekymringer

Succesen for fremtidens sundhedsvæsen skal udmåles i indsatsen for personer med kronisk sygdom. Glem aldrig patienterne, når vi jubler over ambitionerne i regeringens life science-strategi, skriver Claus Richter.

Regeringens life science-strategi er ikke kun for erhvervslivet, men uløseligt forbundet med forbedringer for patienterne. Herunder ikke mindst de flere end 280.000 danskere med en diabetesdiagnose.

Type 2-diabetes er en af de kroniske sygdomme, der vokser hurtigst. Antallet af danskere med type 2-diabetes er tredoblet på 25 år og stiger fortsat. Mange har flere andre lidelser og er alvorligt kronisk syge. Dén udfordring må og skal adresseres.

Derfor er det en helt rigtigt, at ét af de 38 initiativer i life science strategien er 11,5 millioner kroner over tre år til en taskforce målrettet kronisk sygdom.

Taskforcen skal blandt andet systemisk analysere metoder til bedre behandling og sammenhæng, potentialer i det nære sundhedsvæsen samt bedre brug af data og teknologi.

Igen helt rigtigt prioriteret isoleret set, men der er også grund til at hejse adskillige flag med bekymringer over detaljerne om oprettelsen af den helt nødvendige taskforce.

Har afsat for få midler
Lad mig nævne to bekymringspunkter:

Taskforcen må ikke blive en syltekrukke, for vi skal allerede i år have en sundhedsaftale med en handlingsplan for kronisk sygdom med fokus på blandt andet type 2-diabetes.

Der er afsat for få midler til strategien, især til taskforcen med 11,5 millioner kroner. Det kan virke uambitiøst, når man medregner opgavens skala og behovet for analyser og efterfølgende investeringer.

Life science-strategien skal se fremad og finde nye løsninger og behandlinger, som skal komme patienterne til gode. Det perspektiv må aldrig forsvinde i erhvervsudvikling, investeringsglæde og klapsalverne på pressemødet.

Succesen for fremtidens sundhedsvæsen skal udmåles i indsatsen for personer med kronisk sygdom som diabetes. Potentialet for at forebygge følgesygdomme, forhindre multisygdom og forbedre behandling er enormt, og vi skal investere nu, for at det ikke bliver dyrt for samfundet senere.

Sundhedsaftale skal forløse forventningerne
På dataområdet for eksempel er det afgørende, at indsigten ikke forbeholdes life science-industrien, men bliver til konkret indsigt for patienterne.

Patienterne for eksempel med diabetes skal med andre ord være i centrum. Det er diabetespatienterne, der er eksperter i det levede liv med kronisk sygdom.

Det er deres erfaringer og behov, der viser vejen til de bedste og mest relevante nye muligheder for behandling, sammenhæng og livskvalitet.

I Diabetesforeningen har vi samlet de dygtigste eksperter fra alle dele af sundhedsområdet, som sammen med os vil bidrage til, at life science-strategien når ud i virkelighed, og at den kommende sundhedsaftale forløser de forventninger, som patienterne har.

Forrige artikel Sygehusdirektør: Forskere skal også kigge indad Sygehusdirektør: Forskere skal også kigge indad Næste artikel FOA: Regeringen skal lande trepartsaftale om ligeløn i 2021 FOA: Regeringen skal lande trepartsaftale om ligeløn i 2021
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.