DH: Disse tre ting skal en ny specialeplan på socialområdet indeholde

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

En blødning i hjernen eller blodprop rammer hvert år cirka 13.000 danskere. Nogle dør af det eller får store, alvorlige handicap efterfølgende.

For nylig viste en DR-historie, at vi har et forsvindende lille overblik over genoptræningen på hjerneskadeområdet. I handicaporganisationerne oplever vi også, at der er stor forskel i genoptræningens kvalitet og brugen af specialviden og faglighed fra kommune til kommune.

Det er meget kritisk.

Pårørende bærer tungt ansvar
Mennesker med hjerneskade er ikke ene om at stå i den situation. Siden kommunalreformen er den mest specialiserede indsats og viden om mennesker med komplekse handicap blevet udvandet og smurt meget tyndt ud over hele landet.

Det har vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker med handicap og lægger samtidig et tungt ansvar hos de pårørende.

Men de tunge skyer med afspecialisering, der er trukket ind over handicapområdet, kan forsvinde igen. Det kræver, at regeringen og støttepartierne indfrier nogle linjer i deres forståelsespapir.

Eller nærmere én sætning:

”Der skal være kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, og indsatsen skal være præget af en høj faglighed og den nødvendige specialisering.”

Specialeplan er løsningen
Et af problemerne er, at mange kommuner benytter egne tilbud i stedet for højtspecialiserede tilbud med den bedste viden om for eksempel hjerneskade, døvblindhed eller specifikke dobbeltdiagnoser.

I dag kan man eksempelvis blive tilbudt en plads på et plejehjem, hvor personalet ikke har den rette viden om for eksempel udadreagerende adfærd, kommunikationsstøtte og genoptræning for mennesker med hjerneskade, frem for et højt specialiseret tilbud målrettet mennesker med svære hjerneskader.

Den overordnede løsning på afspecialisering og den manglende kvalitet i hjælpen til mennesker med komplekse handicap er at indføre en specialeplan på socialområdet.

Indsats i borgernes nærmiljø
Vi kender det fra sundhedssektoren. Her sikrer specialeplanlægning, at den faglige ekspertise samles på færre enheder, der forpligtes til at være faglige fyrtårne.

I Odense findes eksperter inden for håndkirurgi, på Rigshospitalet er det hjertetransplantationer, og så fremdeles. På handicapområdet skal de faglige fyrtårne forpligtes til samtidig at yde rådgivning, så indsatsen også kan ydes i borgerens nærmiljø.

Det giver god mening.

Økonomi må ikke blive afgørende
En sådan specialeplan på det specialiserede handicapområde skal indeholde flere ting. Tre centrale temaer i en ny specialeplan på handicapområdet er:

1. Der bør laves bindende, faglige kvalitetsstandarder, så vi sikrer faglig kvalitet i de mest komplekse sager.
2. Tilbuddene i specialeplanen skal certificeres. Hvis mennesker med handicap skal have den bedste hjælp, skal der være nogle krav til leverandørerne, så vi har de tilbud med størst viden på området og de rette kompetencer.
3. Økonomien må ikke blive det bærende element, når mennesker med handicap skal visiteres til det rette tilbud. En uafhængig specialrådgiver med særlig viden og kompetencer skal derfor kvalitetstjekke kommunernes visitation. Den nye funktion vil være en faglig hjælp til kommunerne i svære sager samt sikre den rette visitation af borgeren.

Hvis vi får dette med i en kommende specialeplan, kan vi give mennesker med omfattende behov for støtte den hjælp, de har brug for. Det vil forbedre den enkeltes og de pårørendes livskvalitet. Samtidig kan vi forhindre, at menneskers handicap bliver mere omfattende.

Det er en win-win. 

debat@altinget.dk