Der er brug for ét nationalt sundhedsudspil
DEBAT: Det vækker undren hos Dansk Psykiatrisk Selskabs formand, at KL og Danske Regioner kommer med hvert deres sundhedsudspil. Der er brug for samarbejde i toppen, mener hun og ser her nærmere på KL's udspil.
Af Jeanett Bauer
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
Der er i sandhed gang i sundhedsplanlægningen. Med dags mellemrum har Danske Regioner og KL søsat deres respektive sundhedsudspil hhv. "det hele sundhedsvæsen" og "det nære sundhedsvæsen".
Det kan grundlæggende undre, at der er brug for to udspil - det er nærmest symptomatisk for de velkendte problemer med tværsektorielt samarbejde. Det skal vel gå galt hele vejen, hvis der lægges ud med mangel på samarbejde i toppen.
Uhensigtsmæssigt at 98 kommuner gør tingene på hver sin måde
Men, nu skubber vi lige læsebrillen på plads, fokuserer på KL's udspil og zoomer yderligere ind på det psykiatriske område, til hvilket 5 af 68 anbefalinger specifikt er dedikeret.
De udfordringer, der skitseres, er helt umiddelbart genkendelige for behandlingspsykiatrien. Den øgede aktivitet, de kortere indlæggelser medførende større krav til den kommunale indsats, de mange førtidspensioner på baggrund af behandlelige lidelser og den mangelfulde indsats over for psykisk lidelse hos mennesker med misbrug, fordi behandlingsansvaret er delt.
Man kan kun være enig, når KL overordnet peger på, at en større kommunal indsats er hensigtsmæssig, og at det kræver bedre sammenhæng samt mere veldefinerede tilbud.
Forslaget om at få udarbejdet forløbsprogrammer og guidelines lyder også yderst fornuftigt. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, at 98 kommuner gør tingene på hver deres måde. Samtidig ligger det i tråd med KL's intentioner om at ville arbejde mere systematisk, ensartet og evidensbaseret.
Nervøse over forslaget om akuttilbud
Forslaget om akuttilbud kan til gengæld godt give os lidt nervøse trækninger. For hvad er det helt præcist, KL lægger op til her?
Tanken om et overgangstilbud kan man forstå. Det giver bestemt mening at give psykisk syge et tilbud om støtte og omsorg i den første sårbare periode efter en indlæggelse - selvom man spekulerer på, om der er lavet solide økonomiske beregninger på, om det er billigere end at sikre mulighed, for at nogle indlæggelser kan være lidt længere.
Men hvad menes der helt præcist med akuttilbud - er det den sidste bastion før indlæggelse? Kommunerne har vel næppe den faglige ekspertise, der skal til for at foretage en fagligt forsvarlig vurdering af centrale spørgsmål som fx sygdomsgrad, risiko for selvmord, behovet for medicinændring eller evt. komplicerende fysisk sygdom?
Og hvis tanken er, at man vil opbygge en sådan faglig ekspertise, vil resultatet så ikke bare blive, at vi får skabt et parallelt system - og dermed en særdeles uhensigtsmæssig opsplitning af det faglige miljø?
Psykiatrien har brug for en national plan
KL er ganske skarpe på, hvad årsagen er til den voksende belastning på det socialpsykiatriske område. Ud over stigningen i den samlede aktivitet, peger de meget præcist på 1) "behovet for at skabe klarhed over ansvarsfordelingen mellem behandlings- og socialpsykiatri", på at 2) "regionerne skal leve op til deres behandlings- og udredningsansvar over for borgere med lettere psykiske lidelser" og på at 3) "regionerne skal løfte deres ansvar for at udrede mennesker med misbrug, når der er mistanke om psykisk lidelse."
Disse udsagn understreger endnu engang, at hvad det psykiatrien mere end noget andet har brug for, er en national plan.
Med en samlet, langsigtet, prioriteret planlægning. Og vel at mærke en overordnet en af slagsen, der løfter sig over og på tværs af, såvel kommuner som regioner.
Danmark skal kunne håndtere sjældne sygdomme
