DE: Detailhandlen konkurrerer også om sunde varer
DEBAT: Dagligvarehandelen har en klar interesse i at kunne sælge alle typer af produkter. Derfor deltager de gerne i diskussionen om bedre madkvalitet og bidrager med sundere produkter og et bredt sortiment, skriver Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv.
Af Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv
For mange danskerne står ønsket om sund mad højt på prioriteringslisten. Opgaven er at få det højt på indkøbslisten.
Dagligvarehandelen har naturligvis et medansvar for danskernes sundhed. Sundhed er dog en meget kompleks størrelse med mange variabler og mange ubekendte. Derfor skal der en bred indsats til fra mange kanter for at sikre, at vi alle får mange leveår med høj livskvalitet.
Og det kan lykkes at flytte danskerne – det kommer bare ikke fra en dag til den anden. For eksempel er danskerne dem i EU, der køber allerflest økologiske varer. Det er godt for folkesundheden og understøtter også dyrevelfærden. Økologien har været på banen i 25 år, og det har været et langt, sejt træk. Men det er lykkedes, og vi ser i dag en dagligvarehandel, hvor alle har fokus på økologi og i høj grad bruger økologi til at tiltrække kunder på.
Det til trods for, at 92 procent af de varer, kunderne efterspørger, faktisk er konventionelle. Samme udvikling har vi også set med det meget yngre Nøglehulsmærke, som allerede har fået en fremtrædende placering i såvel butikker som i forbrugernes bevidsthed.
Initiativer skaber dynamik
Det skaber en masse dynamik, når de mange forskellige dagligvarekæder forsøger at profilere sig på forskellige initiativer. Således har nogle kæder for nyligt reduceret prisen på økologi. Nogle satser på dyrevelfærd, andre på madspild, mange på de sundere nøglehuls- og fuldkornsmærkede produkter, andre igen taler om den nye nationalret, og flere udvider sortimentet med nye lokale fødevarer.
Listen fortsætter – og netop de forskellige profileringsmuligheder gør, at forbrugerne har forskellige valg og bliver mødt af forskelle, når de kommer i forskellige butikker.
Men det er også meget naturligt, at der i en travl hverdag kan ryge en pose frosne pomfritter eller kanelgifler ned i indkøbskurven – det er nogle gange det, der får hverdagen til at hænge sammen. Dagligvarehandlens virkelighed er også at tage udgangspunkt i, hvor folk er. Det indebærer for eksempel den præmis, at danskerne kun bruger en relativt lille del af budgettet på fødevarer, når man sammenligner os med mange andre lande.
Små skridt flytter danskerne
Hvis man vil flytte almindelige danskere, må man gøre det med små skridt. Afstemningen om vores nye nationalret afspejlede, at traditioner og kultur også spiller en stor rolle i danskerne valg. At det var stegt flæsk med persillesovs, som vandt, viser, at ikke alle danskere er med på ideen om masser af grove grøntsager og små mængder fedtfattigt kød. Men den bagvedliggende diskussion, om hvad god mad er, har været fin og kan sagtens danne et positivt afsæt for mere fokus på mad og madkultur.
Dagligvarehandlen deltager således gerne i diskussionen om bedre madkvalitet og bidrager meget gerne med øget fokus på kvalitet, sundere produkter, spændende udbud og et bredt sortiment. Dagligvarehandelen har en helt klar interesse i at kunne sælge alle typer af produkter, herunder dyrere kvalitetsprodukter, sunde færdigretter, masser af lækkert og fristende frugt og grønt. Hverken branchen eller politikerne kan tvinge forbrugerne til at træffe de sundere valg. Men vi kan hjælpe dem på vej med gulerødder.
Privathospital: Styrelse skal måle os på kvalitet - ikke kvantitet
Hjerteformand: Stop røgen - også politisk
