Danskerne i ny måling: Abortgrænsen skal blive, hvor den er

Et overvældende flertal af danskerne mener, at den danske abortgrænse skal blive på 12 uger. Kvinderne vil i højere grad end mændene beholde grænsen for den frie abort. Dermed er der tilsyneladende ikke opbakning til Venstres og Enhedslistens tanker om at diskutere en ændring af den danske abortgrænse.

I Danmark skal kvinder have ret til fri abort, men kun til 12. uge.

Det mener et overvældende flertal af dem, der er blevet spurgt i en måling fra Epinion foretaget for Altinget.

67 procent i alt mener, at den danske abortgrænse er fin, hvor den er. Det gælder for 57 procent af mændene og 76 procent af kvinderne, altså er kvinderne mest interesserede i at beholde den nuværende grænse for fri abort.

Dermed er der tilsyneladende ikke opbakning til ideen om at hæve abortgrænsen, som Enhedslisten og Venstre gerne vil tage en åben diskussion om.

Anledningen for Enhedslistens interesse i at genåbne diskussionen er udviklingen i USA, hvor aborten ikke længere er en given ret gældende for alle stater, og fordi WHO for nylig foreslog at gøre aborten helt fri.

Ligestillingsordfører Pernille Skipper (EL) er dog ikke overrasket over resultatet af målingen.

”Nu har vi haft den grænse siden 1973, og der ligger meget vane i det. Sådan havde jeg det også, før området blev aktuelt igen for nylig. Men når man dykker ned i materien og ser, hvordan andre lande har udviklet sig, så kan man se, at den danske grænse er meget striks sammenlignet med andre lande, der ligner os. Og så holder de lægefaglige antagelser fra dengang, vi fik retten, ikke længere i dag,” siger hun.

Pernille Skipper synes, det er vigtigt at rejse debatten og tage samtalen bredt og allerhelst med hjælp fra Det Etiske Råd. Men hun vil ikke selv lægge sig fast på en anden grænse på nuværende tidspunkt.

”Det er vigtigt, vi får snakken - og deri ligger der også, at jeg ikke nødvendigvis synes, at 12 uger skal være grænsen, men jeg kigger med nysgerrighed på de lande, vi kan sammenligne os med,” siger hun og nævner Norge, som for nylig har ændret grænsen til 18 uger.

{{toplink}}

Forskellen mellem mænd og kvinder kan Pernille Skipper ikke umiddelbart se en forklaring på, men hun peger på, at det kommer meget an på, hvordan man spørger.

”Hvis man spurgte befolkningen om en kvinde, som altid har haft uregelmæssige menstruationer skulle have lov til at få en abort efter 13 uger, fordi hun ikke opdagede det inden for de 12, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at de fleste ville sige ja”, siger Pernille Skipper.”

Måske ikke en populær debat

Pernille Skipper medgiver, at det ikke nødvendigvis bliver en populær debat at tage op, når hele 67 procent af befolkningen synes, vi skal beholde grænsen, som den er.

”Nogle gange må man tage et debatemne op, selvom det ikke umiddelbart er populært. Fordi det er vigtigt at undersøge, om vi bør lave noget om, som vi ikke lige går rundt og tænker på, kunne laves om.”

{{toplink}}

Den nysgerrighed på nye argumenter deler hun med ligestillingsordfører Maja Torp fra Venstre.

”Når man har haft en lovgivning i 50 år, og man kan se, at andre lande laver om på deres grænser, så er det godt at lytte til, hvad der kommer af argumenter både sundhedsfagligt og etisk og være nysgerrig på, om vi kunne gøre det anderledes også her,” siger Maja Torp.

Men hun synes også, det er svært som politiker at have en fast holdning til, hvor grænsen skal ligge.

”Det er en sundhedsfaglig og en etisk vurdering og her skal vi som politikere være lyttende,” siger Maja Torp. Hun peger også på Norge og på det kommissionsarbejde, der gik forud for ændringen.

Hun kan godt forstå, at kvinderne er dem, der helst ser grænsen blive, hvor den er.

”Jeg mærker også efter i mig selv. Jeg er mor til tre, og det er ikke nogen rar tanke at tale om abort af et barn, som har udviklet sig til et niveau, hvor man kan forholde sig til det som netop et barn. Det har jeg personligt ikke lyst til at tænke på.”

Men det er netop her, hun gerne vil høre andre argumenter.

”Der kan jo være situationer, hvor en anden grænse kan give kvinder en øget frihed til selv at bestemme over egen krop,” siger Maja Torp.

V-ordfører: Konservative kræfter skræmmer

Ligesom Pernille Skipper er det presset ude fra verden, der har fået hende til at stoppe op og efterspørge en debat herhjemme.

”Der er nogle konservative kræfter, som skræmmer mig. Og noget af det, der skræmmer mig mest, er det, vi ser i Polen, hvor læger kan blive sagsøgt, hvis de vurderer en kvindes helbred forkert, og hun så har nået at få en abort. Jeg håber, at sådan en debat her også gør, at vi bliver opmærksomme på, at vi ikke kan tage den frie abort for givet. Så vi skal blive ved med at kæmpe for den,” siger Maja Torp.

Hun vil dog tage Epinions tal med sig til debat i Ligestillingsudvalget og undersøge, hvordan man skal tolke dem.

”Det er interessante tal. Er vi som politikere overhovedet i trit med befolkningen her? Hvis tallene var modsat, ville vi være tvunget til at tage det op, men måske er det ikke det rette tidspunkt at se på ændringer lige nu. Men vi skal forblive nysgerrig.”

 

 

Forrige artikel Heunicke afviser fuld finansiering af psykiatriplan nu - resten af pengene skal kommende regeringer finde Heunicke afviser fuld finansiering af psykiatriplan nu - resten af pengene skal kommende regeringer finde Næste artikel Flyvbjergs sidste interview: Hold fast, hvor har vi talt  om det samme i 30 år – og ikke løst det Flyvbjergs sidste interview: Hold fast, hvor har vi talt om det samme i 30 år – og ikke løst det
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.