Danske Regioner til professor: Ansatte løser stadig flere opgaver
REPLIK: Det kan godt være, at der er ansat mere personale i sundheden, som professor Signild Vallgårda skriver, men de skal hver især håndtere flere og mere komplekse patienter, skriver Bent Hansen og Stephanie Lose.
Af Bent Hansen og Stephanie Lose
Hhv. Formand for Danske Regioner og formand i Region Syd
Professor Signild Vallgårda skrev 23. maj her i Altinget, at det er forkert at betragte sundhedsvæsenet som et økonomisk nødlidende område.
Men når hun ikke kan se, at sundhedsvæsenet har brug for førstehjælp, kan det være, fordi hun ikke baserer sin vurdering på de rette tal.
Man skal som bekendt ikke råbe "ulven kommer", men når sundhedspersonale og regioner samstemmende melder om et presset sundhedsvæsen, så er det ikke for at skabe unødvendig opmærksomhed.
Flere patienter i systemet
Fra 2009-2014 steg antallet af patienter i den somatiske del af sygehusvæsenet med knap 8 procent og i samme periode steg antallet med 24 procent i det psykiatriske sygehusvæsen. I samme periode steg antallet af indlæggelser samlet set med 3 procent, mens antal ambulante besøg steg med cirka 38 procent.
Det er vigtigt at huske, at der ikke kun er tale om, at der er flere, der har kontakt med sundhedsvæsnet, men at det i ligeså høj grad er relevant at kigge på, hvor mange kontakter de hver især har, og hvor komplekse behandlinger de modtager.
Antallet af læger steg i øvrigt med 11 procent og sygeplejersker med 7 procent. Men samlet set steg andelen af sundhedspersonale kun med knap 4 procent. Det skyldes nedgang i det øvrige sundhedspersonale.
Det ekstra personale har altså - og skal stadig - håndtere rigtig mange flere, mere komplekse og måske også mere "krævende" patienter.
Produktivitetskravet spiller ind
For der er stigende efterspørgsel på sundhedsydelser - både fordi flere har brug for mere, men også fordi den teknologiske og medicinske udvikling, som vi heldigvis ser fortsætte i et hæsblæsende tempo, heldigvis gør flere ting muligt.
Det har betydning for rigtig mange menneskers liv og hverdag. Der er mennesker, for hvem livet før sluttede tidligt, der i dag har lange og gode liv – f.eks. med en respirator som følgesvend. Det betyder stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Og det er ikke en løsning ikke at give danskerne de muligheder, udviklingen bringer med sig.
Heldigvis har de skiftende regeringer også haft ambitioner om at følge med udviklingen. Derfor har de tilført ressourcer til sundhedsvæsnet gennem årene. Men de har ofte også tilført flere, nye opgaver og de ekstra midler har desværre ikke altid stået mål med det ekstra behov.
Samtidig har sundhedsvæsenet været underlagt det såkaldte produktivitetskrav. Det betyder, der hvert år skal leveres flere ydelser, uden at der tilføres flere midler. Det betyder også, at der er et tydeligt incitament til at fortsætte med at skabe mere og mere aktivitet - og måske endda puste til det, Signild Vallgårda beskriver som behandling af symptomer, man før "havde valgt at leve med".
Regionerne mener, at det er på tide at stoppe op og gentænke netop dén styringsform. Præcis i erkendelse af at det er nødvendigt at håndtere både de flere patienter, de stigende forventninger og de flere muligheder på en ny måde, hvor der gøres op med siloer og forstokket kassetænkning og tænkes sammenhængende, bredt og omkostningseffektivt.
Det er vigtigere end nogensinde, at vi formår at skabe mest mulig sundhed for pengene og møde de mange nye patienter og deres mange behov og forventninger på klogeste og bedste vis.
Yngre Læger og FOA til professor: Kom ud i virkelighedens sygehusvæsen
Professor fastholder budskab: Sundhedsvæsenet har fået flere penge
