Danske Regioner og læger kritiserer sygestuer

STRUKTUR: Danske Regioner og Lægeforeningen frygter, at særlige kommunale sygeafdelinger kan udvikle sig til andenrangsbehandling i sundhedsvæsnet. KL finder kritikken rituel og forkert.

Pas nu på. Sådan lyder det advarende fra både Lægeforeningen og Danske Regioner i forhold til stadig flere kommuners tilbud til svækkede ældre og kronisk syge. 

Rundt om i landet er kommunerne i færd med at oprette plejeenheder, der kaldes akutsenge, akutstuer eller tryghedshoteller. Her skal svækkede borgere kunne blive passet af sygeplejersker og sosu-assistenter. Borgerne vil også kunne modtage behandling for blandt andet lungebetændelse, blærebetændelse og dehydrering efter anvisning fra vagtlæger, patienternes praktiserende læger eller sygehuset.

Men både Danske Regioner og Lægeforeningen frygter, at kommunerne i deres bestræbelser på at sikre borgerne behandling tæt på hjemmet og undgå indlæggelser og genindlæggelser kommer til at give de svage patienter en dårligere behandling, end de patienter som henvises til et sygehus.

Login