Dansk Psykiatrisk Selskab: Vi arbejder på en misbrugsuddannelse

Faktum er, at en del misbrugscentre ikke engang har en almindelig læge ansat, imens andre har erfarne psykiatere, skriver Dansk Psykiatrisk Selskab, som er i gang med at gøde jorden for efteruddannelsen i misbrug.

I Dansk Psykiatrisk Selskab bakker vi op om lægers og psykiateres ønske om en efteruddannelse for læger i misbrug fremsat i et debatindlæg i Altinget. Og vi håber på snart at kunne imødegå det ønske ved at realisere netop sådan en uddannelse.

Aktuelt overvejer vi eksempelvis at etablere en overbygning til den psykiatriske speciallægeuddannelse i udredning og behandling af misbrug – en toårig fagområdeuddannelse bestående af kurser, praktikophold, forskningsprojekter og besøg på relevante institutioner.

En fagområdeuddannelse kan være dét, der skal til, for at løfte udrednings- og behandlingskvaliteten på misbrugsområdet. Herhjemme har en fagområdeuddannelse inden for retspsykiatrien i hvert fald leveret rigtigt gode resultater.

Og Sverige og England oplever, at deres efteruddannelser i misbrugsbehandling i højere grad har klædt psykiaterne på til at kunne give den optimale udredning og behandling.

Misbrug er kompleks psykisk sygdom
Vi har store forventninger til en sådan fagområdeuddannelse, eftersom at den vil kunne ruste psykiaterne til hurtigere og mere effektivt at komme borgere med misbrug til undsætning.

Omkring 40.000 danskere har både psykisk sygdom og et misbrug. Halvdelen af patienter med skizofreni har et misbrug. Hver tredje patient, der i løbet af deres levetid kommer i kontakt med psykiatrien, har et misbrug mod 30 til 50 procent af alle indlagte på psykiatriske afdelinger. Deres fremtid afhænger af, at de får hjælp af læger med den højest mulige ekspertise på området.

En efteruddannelse for læger i misbrug er ikke bare en rigtig god idé. Set fra vores stol er den helt afgørende for at kunne løfte behandlingen op på et tidssvarende niveau.

For ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er misbrug en meget kompleks psykiatrisk lidelse, der kalder på ekspertviden indenfor netop dét område. Men faktum er, at en del misbrugscentre ikke engang har en almindelig læge ansat, imens andre har erfarne psykiatere til at tage sig af det.

Konsekvensen er, at borgere med misbrug får en meget stedmoderlig og forskelligartet behandling ude i kommunerne. Alt for mange mennesker med misbrug får lov til at sejle i deres egen sø, så de får det værre og værre og bliver fastholdt i invaliderende sygdom.

Hvis misbrugsbehandlingen lå under psykiatrien i regionen, ville det være meget lettere at gøre misbrug til subspeciale – og at behandle misbruget og de øvrige psykiske sygdomme under ét.

Udvalg skal etablere fagområder

Dansk Psykiatrisk Selskab har for nylig nedsat et fagområdeudvalg, der skal øge voksenpsykiateres mulighed for at dygtiggøre sig yderligere efter speciallægeuddannelsen. Udvalget diskuterer for øjeblikket, hvilke fagområder der kan være relevante at etablere.

Indtil videre kan speciallæger i psykiatri kun videreuddanne sig inden for retspsykiatri og psykoterapi, hvor der er etableret nogle gode fagområdeuddannelser. Så udvalget står overfor et kæmpe arbejde med at få udkrystalliseret psykiatrien i yderligere en del fagområder inden for eksempelvis ældrepsykiatri, spiseforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser og misbrug og med at sørge for at få etableret de tilhørende fagområdeuddannelser.

Hvor mange psykiatere med ekspertise inden for afhængighed og misbrug, der er brug for, er svært at sige. Men et forsigtigt gæt er, at det drejer sig om cirka 150 psykiatere – et tal, som vi når frem til ud fra en antagelse om, at de både vil være i høj kurs på kommunens misbrugscentre og på regionens hospitaler, hvor patienterne jo er under indlæggelse.

Skal vedblive med at være en generalistuddannelse

At give psykiatere mulighed for at subspecialisere sig er noget helt nyt.

For i psykiatriens seneste målbeskrivelse står der ordret, at specialet ikke er subspecialiseret. Det lægger ikke op til, at uddannelseslæger kan vælge for en stund at trænge dybere ned i et specifikt fagområde under uddannelsen.

{{toplink}}

De koncentrerer sig om at få det hele med i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen ønske om, at psykiaterne får en generalistuddannelse. Psykiaterne har derfor hidtil blevet rigtigt gode til sengepsykiatri, mens det har knebet med den ambulante psykiatri, derunder misbrug.

Da Sundhedsstyrelsen ønsker at holde fast i, at speciallægeuddannelsen i psykiatri er bred og generel, er den eneste måde at opnå en højere grad af ekspertise at bygge ovenpå – helt i tråd med fagområdeuddannelserne.

Vejen til bedre rekruttering

Én af fordelene ved at vælge misbrug som et fagområde er, at det fylder meget. Det er så bredt og tværfagligt, at det også giver plads til andre lægefaglige specialer.

I og med at misbrug også vedrører eksempelvis intern medicin, kan det være oplagt, at disse specialer gik sammen om at etablere en fagområdeuddannelse inden for feltet.

Fagområdeuddannelserne vil på sigt gøre det lettere for eksempelvis hospitaler og misbrugscentre at rekruttere psykiatere med specifikke kompetencer. Og psykiaterne vil få betydeligt nemmere ved at spore sig ind på, hvor i landet de vil kunne finde et job med opgaver, som de interesserer sig særligt meget for og har ekspertise i.

De vil således være lettere at fastholde i jobbet. De psykiatere, der ender med at få et diplom på en fagområdeuddannelse i hånden, vil oplagt få en konsulentfunktion. Fordi der er så få af dem, vil de udøve deres ekspertise gennem andre.

De vil sandsynligvis blive teamledere, som guider kollegerne, kommer med indspark og holder øje med kvaliteten. Dér er det altså rart at være eksperten på områderne. For så kan vi faktisk hjælpe rigtigt mange, både kolleger og patienter.

Forrige artikel Læger: Svære samtaler om døden skal anerkendes som sundhedsfaglig kompetence Læger: Svære samtaler om døden skal anerkendes som sundhedsfaglig kompetence Næste artikel Hospicesygeplejerske: Mange patienter frygter ikke selve døden, men tiden op til Hospicesygeplejerske: Mange patienter frygter ikke selve døden, men tiden op til
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.