Danmark nasser blod fra nabolande

Af Morten Bagge Hansen
Dr. med., Klinikchef, Klinisk Immunologisk afdeling, Rigshospitalet

Danmark er et af få vestlige lande, der ikke har en offentlig navlesnorsblodbank.

Det betyder, at danske, alvorligt syge patienter i dag er afhængige af donorer i andre lande, når de har brug for at blive behandlet med umodne blod-stamceller fra et andet menneske - som et alternativ til en knoglemarvstransplantation. Det drejer sig om patienter med blodsygdomme som leukæmi, immundefekt og andre sjældnere sygdomme.

Regering har iværksat undersøgelse
For det meste lykkes det heldigvis at finde et godt match til de danske patienter i udlandet takket været navlesnorsblodbankernes vilje til at samarbejde med det danske sundhedssystem. For det meste, dvs. i ca. 90 procent af tilfældene, er det også stamceller af den rigtige kvalitet, der når frem og har klaret transporten, nedfrosset til minus 180 grader fra Sverige, Tyskland eller andre steder.

Men der er ingen tvivl om, at patienterne i fremtiden vil opnå en større tryghed og forsyningssikkerhed, hvis Danmark får sin egen offentlige navlesnorsblodbank. Derfor er det glædeligt, at sundhedsministeren for nylig har bedt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen overveje, om der er grundlag for at etablere en dansk navlesnorsblodbank.

Stop "nas" af udenlandske navlesnorsblodbanker
Som klinikchef på Rigshospitalets blodbank og ansvarlig for højt specialiserede behandlinger med stamceller ser jeg klare fordele ved, at det danske sundhedssystem på dette punkt kommer på niveau med de fleste lande omkring os.

Det er på tide, at det danske sundhedssystem holder op med at leve på nåde - eller "nas" - af andre og skriver sig ind i rækken af lande, som samarbejder om at sikre den enkelte patient det bedste match af stamceller.

Rigshospitalet er klar
Her på Rigshospitalet er vi klar til gå i gang med at oprette en offentlig navlestrengsblodbank, når politikerne siger "go".

Vi har i Danmark den faglige kapacitet til at indsamle, håndtere og kvalitetssikre navlesnorsblodet. Vi har også et gavmildt donorkorps, hvor der er tradition for, at mennesker glæder sig over at hjælpe medmennesker ved at donere blod og væv uden beregning.

Otte procent af den voksne befolkning er i dag bloddonorer, hvilket betyder, at Danmark nærmest er verdensberømt for altid at være velforsynet og klar til at dække de mange forskellige behov, der opstår for blodtransfusion.

Bør være not-for-profit
En kommende navlesnorsblodbank bør ligesom blodbankerne være et not-for-profit- foretagende. Det er set med mine øjne grundlæggende uetisk at tjene penge på handel med livsnødvendige dele af den menneskelige krop, hvilket reelt ville være tilfældet, hvis der blev valgt en delvist privat løsning.

Samtidig vil en offentlig løsning få den største opbakning fra donorerne og sikre forsyningerne bedst. Sådan vil det være, fordi en offentlig løsning er mest gennemsigtig for de kvinder, som skal give deres tilladelse til, at navlestreng og moderkage tappes for blod efter fødslen. Hvem orker i den situation at læse alt det, der står med småt i en kontrakt med et privat firma, som er sat i verden for at udnytte stamcellerne kommercielt? Så bliver svaret måske et nej, selv om man egentlig er positiv stemt over for at bidrage.

For kvinderne er positive, viser spørgeundersøgelser fra Rigshospitalet. De vil gerne donere navlestrengsblod til livreddende behandlinger i stedet for se det blive smidt ud. Men vi ved også fra blodbanken, at donorer netop er tilbøjelige til at give blod, fordi de har tillid til systemet og finder det troværdigt. Så giver de med glæde og stolthed.

Den glæde og stolthed skal vi selvfølgelig have med over i den forhåbentlig kommende, offentlige navlestrengsblodbank. For det bliver en glæde - særligt selvfølgelig for de patienter, som har brug for, at vi har stamcellerne lige ved hånden - i stedet for hver gang at skulle over grænser for at få dem hjem.

debat@altinget.dk