Carl Holst: Slå dørene op

Af Carl Holst (V)
Formand for Region Syddanmark

I de kommende år skal sundhedsvæsenet løse flere og flere opgaver, og derfor er der behov for at tænke nyt og gøre op med den traditionelle måde at løse opgaverne på. At lade frivillige kræfter træde til handler ikke om at spare penge, det handler om at skabe merværdi og livsglæde både for patienter, pårørende og frivillige.

Fra omkring 1. november vil et korps af frivillige, der er tilknyttet det Palliative Team på Fyn, stå parat med hjælp og støtte til alvorligt syge og døende patienter, gennem livets sidste fase.

Med udgangspunkt i egne erfaringer vil de frivillige fra foreningen Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn besøge patienterne i deres hjem for at skabe tryghed og omsorg for den døende og fungere som aflastning for de pårørende.

Mange borgere ønsker at tilbringe den sidste tid i eget hjem, og forventningen er, at dette ønske vil kunne opfyldes for flere uden hyppige ture ind og ud af sygehuset.

Overordnet set er en samarbejdsaftale som den, Region Syddanmark nu har indgået med Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn, både godt for patienter, pårørende og frivillige. Det er et eksempel på, at der er mange gode kræfter i samfundet, som gerne vil yde en frivillig indsats og være noget for andre. At være noget for andre skaber i sig selv livskvalitet.

I Region Syddanmark har vi gode erfaringer med at have forskellige foreninger, for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors og Ældre Sagen, tilknyttet, og jeg kan se mange områder, hvor regionerne med fordel kan tænke de frivillige noget mere ind i sundhedsvæsnet.

For vi ser ind i en fremtid, hvor der bliver flere ældre, samtidig med at arbejdsstyrken bliver mindre. På den måde vil der gradvist opstå en ubalance i, hvor mange hænder der er til at løfte opgaverne i sundhedsvæsnet, og hvor stort behovet er.

Politik for frivillighedsområdet
Det er også årsagen til, at Region Syddanmark er på vej med en egentlig politik for frivillighedsområdet - vel vidende, at der følger en stribe lovgivningsmæssige problemstillinger og etiske udfordringer med, så snart frivillige træder ind i sundhedsvæsnet.

Centralt står tavshedspligten og de personfølsomme oplysninger, som de frivillige naturligvis skal have patientens skriftlige samtykke til at få indsigt i.

Der kan heller ikke altid sættes klokkeklare grænser for, hvornår den sundhedsfaglige opgave slutter, og hvornår den almenmenneskelige omsorg, som de frivillige tilbyder, begynder.

Er det for eksempel i orden, at den frivillige hjælper patienten på toilettet eller i bad? Eller tager det arbejdet ud af hænderne på sosu-assistenten? Er vi parate til at gøre op med årtiers traditionelle vanetænkning om faggrænser?

De juridiske problemstillinger og etiske udfordringer tror jeg, vi kan overvinde - vaner og traditioner er det straks vanskeligere at ændre - men hvis vi skal videre ad denne vej, bliver det nødvendigt at tage diskussionen.

Derfor kan det også være nærliggende at køre med håndbremsen trukket i forhold til at lukke frivillige ind i sundhedsvæsnet, men ikke desto mindre er tiden moden til at slå dørene op og være villig til at se på muligheder frem for begrænsninger.

Og i stedet for at råbe "spareøvelse", når de frivillige rækker hænderne frem, foreslår jeg, at vi byder velkommen og får os en åben debat om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for patienterne.

debat@altinget.dk