BUP-DK: Handlingsplan for unges mentale sundhed mangler
DEBAT: De sidste tyve år er antallet af børn med psykiske problemer steget markant. Der er brug for en national handlingsplan for forebyggelse – nu, siger BUP-DKs formand Marianne Kryger.
Af Marianne Kryger
Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK) og klinikchef, Aalborg Universitetshospital
Børn og unge råber "vagt i gevær" i en rapport, som Vidensråd for Forebyggelse netop har offentliggjort. Hvert fjerde barn/ung oplever hver uge at føle sig stresset. Op mod hvert andet barn/ung oplever hver uge at føle sig ked eller irritabel, have hovedpine eller mavepine. Hvert femte barn oplever lav livstilfredshed.
Det er desværre ikke nyt. Hver eneste af disse parametre har udviklet sig negativt over de sidste tyve år. For godt nok synes langt de fleste børn og unge i Danmark heldigvis, at de har det godt. Men tallet falder, år for år.
Ti gange så mange – på tyve år
I de sidste tyve år er antallet af børn og unge, der er henvist til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien tidoblet! Det er der flere grunde til. Men det skyldes blandt andet, at børn og unge mistrives.
Antallet af danske børn og unge med psykiatriske diagnoser er også steget voldsomt. Der er i dag mange flere børn og unge, der er svært angste eller deprimerede i en stadigt yngre alder. Der er flere børn og unge med svære belastningsreaktioner – og flere med sygdomme som udviklingsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser.
Men det stopper desværre ikke her. Flere børn med psykiske lidelser fører automatisk til flere voksne med psykiske lidelser; mange flere voksne! Mere stress fører til flere svære belastningsreaktioner.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er vi bekymrede. Der er noget helt galt med det liv, vi tilbyder børn og unge i dag. For godt nok afspejler rapportens tal, at de udsatte grupper får det dårligere, men gruppen af børn og unge, der mistrives, er nu så stor, at alle socialgrupper rammes. Og rammes overraskende hårdt.
Hvem sikrer børn og unges mentale sundhed?
Vi børne- og ungdomspsykiatere vil gerne tage os kærligt af udredning og behandling af børn og unge, der er ramt af sværere psykisk sygdom. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at det vil være en god investering at sætte ind over for risikogrupper. Men hvem investerer i de tusindvis af børn og unge, som er uden for risikogrupperne? Hvordan sikrer vi, at de ikke også ender med at få problemer?
National handlingsplan mangler
Forældre, kommuner, regioner og stat – vi har alle et ansvar for børns mentale sundhed. Hidtil har vi forsømt at sætte massivt ind med tidlig forebyggelse og behandling. Nu haster det!
Der er i den grad brug for en national handlingsplan. Kommunerne bør have en ventetidsgaranti, så lette vanskeligheder ikke – som det alt for ofte ses i dag – udvikler sig til store problemer, der kun kan afhjælpes i psykiatrien. Der skal fokus på forebyggelse i børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og idrætsforeninger – og overalt, hvor børn og unge ellers færdes.
Måske er vi også nødt til at diskutere, om danske børn og unge rent psykisk kan klare at tilbringe flere timer i institution, end deres forældre tilbringer på arbejde? Hvert fjerde barn og ung oplever hver uge at føle sig stresset! Er det et godt børneliv?
KL: Kommunerne kan ikke stå alene i kampen mod misbrug
