Behov for national alkoholplan

DEBAT: Begræns tilgængeligheden og hæv priserne, lyder det fra overlæge og alkoholforsker Ulrik Becker, der efterlyser en national handleplan og politisk vilje til at vælge de alkoholpolitiske tiltag, der virker.

Af Ulrik Becker,
Overlæge, dr.med., Gastroenheden, Hvidovre Hospital og adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Mere end 60 forskellige medicinske tilstande hænger helt eller delvist sammen med et stort alkoholforbrug. Alkohol er en af de mest fremtrædende årsager til det danske samfunds samlede sygdomsbyrde, næst efter rygning, og medfører et betydeligt antal sygemeldinger, hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og besøg i hospitalsambulatorier og hos praktiserende læger.

Herudover har alkohol en lang række sociale konsekvenser og konsekvenser for andre end de, der drikker. De 60.000 børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har ikke blot en ulykkelig barndom. Børnene har samtidig forøget risiko for selv at udvikle psykiske, fysiske og sociale problemer senere i livet.

Alkohol er også årsag til sagesløse ofre for trafikulykker og kriminalitet. Vi har europarekord i lav debutalder blandt børn og unge, og vi er det land i Europa, hvor det er mest udbredt, at voksne drikker alkohol. Mere end 800.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, og omkring 140.000 danskere skønnes at være afhængige.

Efter jul og nytår - en periode, hvor danskerne traditionelt tager for sig af de våde varer - kan det være passende at gøre opmærksom på, at vi kunne gøre meget mere ved dette store sundheds- og samfundsproblem, hvis blot der var vilje til det.

Effektive strategier 
Vi ved nemlig rigtig meget om, hvilke strategier der er effektive, og hvilke der ikke dur. Det er dokumenteret af Forebyggelseskommissionen i statusrapporter fra både EU og WHO. En række indsatser kræver, at alkoholpolitikken hæves op på EU-niveau. Det er urealistisk at få indført betydelige og dermed effektive prisstigninger på alkohol uden om EU.

Pris og begrænsning af tilgængelighed i form af aldersgrænser - 18 år over hele linjen, begrænsning af åbningstider, mindre koncentration af værtshuse m.m. er de mest effektive alkoholpolitiske tiltag - men det gør vi ikke! Det er i øvrigt de områder, WHO peger på. Kampagner - og information - det gør vi rigtig meget af - det har til gengæld ikke stor effekt!

National handleplan 
EU-Kommissionen vedtog en strategi i 2006, som opfordrede medlemslandene til en styrkelse af indsatsen og udarbejdelse af nationale strategier. Det er en strategi, som rækker til 2012, men som ikke har sat sig mange spor her i landet. Per 1. januar 2012 har Danmark overtaget EU-formandskabet, så nu har vi chancen for at sætte os i førersædet!

Danmark kunne gå foran med en beslutning om at udforme en national alkoholplan. Jeg er sikker på, at en række interesseorganisationer inden for det sundhedsfaglige og sociale område, politi, forvaltninger m.fl. vil være interesserede i at indgå i et samarbejde om udvikling af en national alkoholhandleplan - vi kan ikke være andet bekendt. En ny organisation har set dagens lys med dette på dagsordenen - Alkohol og Samfund (http://www.alkohologsamfund.dk/). Lad os nu også få politikerne på banen - det er tid til handling.

Forrige artikel Lav nu ikke et selvmål med sundhedsforskningen Lav nu ikke et selvmål med sundhedsforskningen Næste artikel Barselopgaver ligger bedst hos jordemødrene
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.