Behov for moderne bygninger i psykiatrien

DEBAT: Psykiatriordførerne fra SF og DF mener regeringen har afsat for mange penge til bygninger i psykiatrihandlingsplanen. Men flere anlægskroner er nødvendige for at mindske brugen af tvang og øge kvaliteten i behandlingen, siger formanden for Danske Regioner.

Af Bent Hansen (S),
formand for Danske Regioner

Skal vi for alvor nå i mål med at modernisere psykiatrien, så er der behov for, at Folketinget også afsætter penge til at modernisere de fysiske rammer i psykiatrien. For investeringer i gode fysiske rammer er også en investering i god behandling og kvalitet.

Danske Regioner er derfor meget tilfreds med, at regeringen i sin psykiatriplan netop også lægger op til at afsætte midler til anlæg i psykiatrien. Det håber vi også, at de øvrige partier i Folketinget kan se værdien af.

Gode rammer - et middel mod tvang
En væsentlig faktor i forhold til at reducere brugen af tvang er bedre fysiske rammer, end en række psykiatriske afdelinger har i dag. Her er i mange tilfælde netop ikke plads nok til at skærme en patient, som har brug for fred og ro.

Der er ofte heller ikke plads nok til, at patienterne kan dyrke motion, som også kan være med til at reducere konflikterne på en afdeling. Og en moderne behandling med mindre brug af tvang kræver god plads - både på gange, på værelser og i opholdsområder.

Derfor har regionerne behov for at skabe større og mere veludstyrede udeområder, flere gymnastiksale, flere og større rum til fysisk aktivitet og bevægelse.

Desuden ved vi, arkitekturen kan have en positiv effekt på behandlingen. Det gælder bl.a. lysindfald. Lige som muligheden for at styre patienternes dagsrytme via lyssætning også kan biddrage til bedre behandlingsresultater.

Det er blot nogle af de rammer og muligheder, som regionerne ønsker på moderne psykiatrisk afdelinger. Men vi kan ikke få dem uden penge.

Anlægsloft gør opgaven ekstra svær
Og da staten har sat et loft på regionernes investeringer til byggeri og anlæg, så bliver det ekstra svært. Fordi regionerne under anlægsloftet bl.a. også skal finansiere nye akutmodtagelser, årlige udgifter til apparatur på cirka en mia. kr. og stigende udgifter til IT.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at regionerne oplever, at anlægsloftet er sat for lavt. Så når stort set alle partier i Folketinget er klar til at styrke psykiatrien, så skal de også styrke de fysiske rammer, som kan understøtte en effektiv behandling af psykiatrisk patienter. Det er blandt andet regionernes ønske til de kommende forhandlinger om psykiatriplanen.

Forrige artikel Erhvervslivet må ind i kampen for mere lighed i sundhed Erhvervslivet må ind i kampen for mere lighed i sundhed Næste artikel Dansk Erhverv: Hormonproblemer skal løses i EU Dansk Erhverv: Hormonproblemer skal løses i EU
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.